Vind EU-præmie for bekæmpelse af fedme i barndommen

​Skoler, byer og NGOer, der har haft succes med at reducere overvægt i barndommen, kan nu sende deres projekter til vurdering hos EU's sundhedspris 2019 EU Health Award. 

Vent...

Har jeres skole, NGO eller by lavet et projekt, som er lykkedes med at reducere overvægt blandt børn og unge og forbedre deres sundhed? Så kan I både få international omtale og en større pengesum gennem prisuddelingen 2019 EU Health Award2019 EU Health AwardAward.

Sundhedsprisen uddeles hvert år af EU, og denne gang er den dedikeret til projekter, der forebygger og reducerer fedme i barndommen.

Der bliver i alt kåret tre vindere, én inden for hver kategori, og den vindende by, NGO og skole modtager hver 100.000 euro i præmie.

Samtidig giver prisen stor synlighed, så de vindende projekter får international omtale af deres arbejde. På den måde kan skoler, byer og NGOer over hele Europa få gavn af deres erfaringer.

Hvis I har lavet et projekt, der har hjulpet børn med at reducere eller forebygge fedme, opfordres I derfor til at indsende en beskrivelse af jeres projekt.
Ansøgningsfristen er den 13. maj 2019 kl. 11:00.

Kriterierne er, at projektet skal have fokus på forebyggelse og reduktion af overvægt og fedme blandt børn og unge i alderen 6-18 år. Initiativet må gerne være afsluttet eller igangværende, men det må ikke være afsluttet tidligere end 1. januar 2016. Som by skal man have mere end 30.000 indbyggere.

Læs mere her: 2019 EU Health Award for cities, NGOs and schools: Preventing and reducing obesity in children and young people (6-18 years)2019 EU Health Award for cities, NGOs and schools: Preventing and reducing obesity in children and young people (6-18 years)

2019 EU Health Award for cities, NGOs and schools: Preventing and reducing obesity in children and young people (6-18 years)

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor