Solidaritet mellem EU-medlemslandene var derudover et gennemgående element i talen, som blev koblet til hendes forslag om en europæisk mindsteløn, som skal forhindre social dumping og en ny migrationspagt, der vil blive præsenteret senere på måneden. Von der Leyen fortalte, at solidaritet har hjulpet os under coronakrisen og skal fremover præge indsatser og tiltag gennem NextGenerationEU - den store genopretningspakke, der blev vedtaget d. 21. juli.

Coronakrisen har tydeliggjort behov

For i store kriser opstår muligheder for at ændre og oprette nye tiltag, kunne man forstå i løbet af talen. Von der Leyen pointerede, at coronakrisen har tydeliggjort behovet for en stærkere Europæisk Sundhedsunion. Derfor skal de allerede eksisterende agenturer, Det Europæiske Lægemiddelagentur og Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme styrkes, men dertil kommer også oprettelsen af et helt nyt agentur. Dette agentur, med navnet Europæiske BARDA (Agency for Biomedical Advanced Research and Development), skal være med til at styrke EU’s evner til at håndtere fremtidige pandemier og andre former for internationale sundhedskriser.  

Ydermere skal støtteprogrammet EU4Health blive styrket. I denne sammenhæng åbnede von der Leyen også op for, at det ved den kommende Future of Europe-konference skal diskuteres, hvorvidt sundhed skal være en del af EU’s kompetencekatalog, hvilket kan resultere i lovmæssige forandringer på sundhedslovgivningen i EU og medlemslandene. Bliver sundhed en del af kataloget, kan det betyde, at medlemslandene fremover skal dele suverænitet med EU på sundhedsområdet. Det bliver en spændende diskussion at følge.

Von der Leyen benyttede også lejligheden til at gøre det klart, at der skal sættes yderligere skub i den grønne omstilling. Med udgangspunkt i målet om at opnå klimaneutralitet i 2050, højnede von der Leyen emissionsreduktionsmålet for udledning af drivhusgasser for år 2030 fra 40% til 55%. Dermed følger von der Leyen Europa-Parlamentets ønskede reduktionsmål.

Dette er et forslag, der både kræver reformer og investeringer. Derfor vil der også foreligge udspil om en europæisk standard for grønne obligationer, såkaldte ’Green Bonds’, som skal være med til at finansiere Green Deal-målene. I talen fremhævede kommissionsformanden et initiativ i Sverige, som udnytter hydrogen i stålproduktion. Von der Leyen forudser skabelsen af flere europæiske Hydrogen Valleys, dvs. områder hvor hele produktionssystemer er drevet af brint.

AI og digital identitet

Et af von der Leyens mantraer er, at den grønne omstilling ikke kan adskilles fra den digitale omstilling. Begge dele ligger højt på dagsordenen for von der Leyen’s formandskab – faktisk i så høj grad at man taler om en ”twin digital and climate transition”.

Her argumenterede hun for, at det digitale er blevet en integreret del af vores hverdag, og mulighederne og udfordringerne derved er blevet endnu tydeligere under coronakrisen. EU bliver derfor nødt til at lede den digitale transformation, hvis vi vil have indflydelse på den kommende digitale verden og sikre teknologisk og digital suverænitet.

Von der Leyen advokerede videre for, at vi skal tage hånd om vores datahåndtering og udnytte de allerede eksisterende muligheder for anlæggelsen af en fælles europæisk digital sky, så vi ikke alene har kontrol over egen data, men også mulighed for at skabe beskæftigelse inden for dataområdet. Helt store er mulighederne nævnte hun også inden for kunstig intelligens (eller AI for Artificial Intelligence). I alt fra landbrugs- til sundhedssektoren kan AI være med til at forbedre resultater, men igen er der brug for lovgivning på området. Det er i forlængelse af dette behov, at kommissionen vil foreslå en europæisk e-identitet – en slags tværeuropæisk pendant til nem-id.

Von der Leyens første State of the Union-tale bekræfter, at hendes kommission, lige som Juncker-kommissionen, også vil være en politisk kommission, som ikke er bange for at tage en kamp.