Til efteråret åbner Interreg ØKS for anden ansøgningsrunde i 2020. Der åbnes for ansøgninger den 10. august og fristen for indsendelse er den 11. september 2020.
Der gives støtte til projekter i geografien med fokus på fire tematiske områder:
• Innovation
• Grøn økonomi
• Transport
Støtte til cirkulær økonomi og Covid-19-projekter
De fire områder dækker også projekter, der arbejder med cirkulær økonomi. Derfor kan man altså også søge støtte til projekter, som ”understøtter en ressourceeffektiv tilgang til produkter og ressourcer”.
Derudover vil der måske være mulighed for at søge støtte til projekter, der specifikt vil håndtere effekterne af Covid-19-pandemien inden for alle indsatsområder og delgeografier.
Der vil komme flere detaljer om mulighederne den 22. juni 2020.
Vi er klar til at hjælpe
Hos Greater Copenhagen EU Office sidder vi klar til at rådgive og hjælpe de af vores medlemmer, som er interesserede i mulighederne i Interreg ØKS.
Hvis man vil høre mere, er man derfor meget velkommen til at kontakte Nadia Seeberg Christensen på nsc@cphoffice.eu eller telefon +45 61 39 48 07 eller Jesper Blaabjerg Holm på jbh@cphoffice.eu eller telefon +32 (0) 471 61 34 04.