Gå til hovedindhold

​​​Udsolgt Green Deal i Greater Copenhagen-konference. 

FULDT TRYK PÅ KEDLERNE

​I maj har vi både haft huset og kalenderen fuld af gode gæster og velbesøgte arrangementer – og der venter flere spændende ting lige om hjørnet.

Vent...

​I øjeblikket glemmer man næsten, at coronapandemien i lang tid lagde de belgiske gader øde. For Bruxelles summer af liv, og det samme gør vores kontorer.

I de forgangne uger har vi blandt andre haft besøg af Sjællands Universitetshospital, der var i byen for at få større indblik i mulighederne i Horizon Europe og Interreg-programmerne, pitche projekter og udveksle erfaringer.

Vi har haft møder med besøgende forskere, hørt et spændende oplæg fra Helen Glindvad fra Gladsaxe Kommune på vores Green Week-arrangement om cirkulært byggeri​, og så har vi netop haft fornøjelsen af vores kontaktgruppe i to gode dage. Kontaktgruppen består af forskningsstøttemedarbejdere fra vores fire medlemsuniversiteter og de to regioner, som var i Bruxelles for at få inspiration fra eksterne oplægsholdere og styrke samarbejdet og kendskabet på tværs.


Sjællands Universitetshospital (og et par stykker fra GCPHEU) foran Europa-Parlamentet

Forsvarsfond og grøn konference

Og mens kaffemaskinen har arbejdet på højtryk i Bruxelles, så har der også være rig mulighed for at møde os i Danmark i maj.   

Den 25. maj kunne virksomheder og forskere fx høre om mulighederne i Den Europæiske Forsvarsfond ved et arrangement på Teknologisk Institut. Det blev afholdt i samarbejde med blandt andre Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse og en række andre partnere, der kunne fortælle om, hvordan virksomheder - også dem der ikke i forvejen arbejder inden for forsvarsområdet - kan blive leverandører til industrien. 

Arbejdsprogrammet for Forsvarsfonden 2022 er netop udgivet og kan læses her. Du kan også tilmelde dig EU-Kommissionens infodag om fonden den 30. maj til 1. juli her

Det rå VOLUME i Københavns Sydhavn dannede den 31. maj rammen om afslutningskonferencen for Green Deal i Greater Copenhagen. der udvikler EU-projekter med partnere i Sydsverige, og hvor vi er med som partnere. Her kunne Rasmus Mørk og Jesper Blaabjerg Holm fortælle om EU-finansieringsmuligheder i Den Europæiske Grønne Pagt. ​

LIFE, LIFE og mere LIFE

Også på de online platforme har der været aktivitet. I slutningen af maj klikkede 104 deltagere ind i vores infomøde om lanceringen af LIFE-programmets 2022-indkaldelser. LIFE er EU's program for klima og miljø, der er åbnet med et historisk stort budget på 40 mia. kr. til i 2021-2027 at finansiere udviklings- og implementeringsprojekter inden for den grønne omstilling.

Infomødet blev arrangeret i samarbejde med de øvrige regionale EU-kontorer i Bruxelles – tilsammen kaldet Dacob – og fungerede som opvarmning til vores store ansøgningskursus 8. og 9. juni. Vil du have en indflyvning i programmet, så kan du se hele optagelsen nederst på siden he​r – hvor der også stadig er mulighed for at tilmelde sig ansøgningskurset.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden