Start et gør-det-selvprojekt

​Vil du gerne starte et et nyt læringsteknologisk projekt, men er du i tvivl om hvor du skal starte? Så har vi lavet en lille guide til dig her.

Beskrivelse af gør-det selv processen i korte træk

1. Formål med projektet​​

Det første du bør gøre når du vil starte et nyt læringsteknologisk projekt er at tage et rigtigt grundigt kig på dit formål; hvad er det, du vil opnå med dit projekt? 

Skriv først det ned

2. Læringsmålsanalyse

Hvis der er et bestemt læringsindhold, så er det dernæst en rigtig god idé at lave en læringsmålsanalyse. Læringsmålsanalysen er vigtig, da den hjælper dig til at analysere den implicerede viden, og de deraf følgende læringsteknologiske behov.

Lav den på papir eller på computer 

3. Produktets anvendelse

Når du har fået et overblik over, hvad der skal læres, kan du overveje, hvordan du har tænkt dig at bruge det endelige produkt. Skal det bruges i undervisning? Eller som supplement til undervisning? Skal det bruges individuelt eller i grupper? Hvis du er i tvivl, så prøv at gennemgå styrker og svagheder ved hver tilgang.

Skriv resultatet ned

4. Udvælgelse af værktøj(er)

Når du har gennemgået de ovenstående trin, kan du begynde at overveje,​ hvilket eller hvilke værktøjer du skal bruge. 

Detaljeret beskrivelse af gør-det-selv processen

Læringsmålsa​nalyse

​En læringsmålsanalyse laves lettest som et mindmap, på papir eller på computer. 

  1. Skriv først ​det centrale emne for projektet ned
  2. Herunder: skriv de primære emner du ser i projektet
  3. Del herefter hvert emne op i læringsmål og gør det igen, til du ikke mener, at læringsmålene kan deles mere op.
Eksempel​

Her kan du se et eksempel på hvordan en (igangværende) læringsmålsanalyse ser ud i mindmap-form. Her analyseres emnet "Luftvejshåndtering". Som man kan se er emnet "luftvejshåndtering" delt op i to emner: vurdering og teknikker. Disse kan så hver inddeles i underkategorier, som hver især kan dele ud i læringsmål og sub-læringsmål:

​​​Et godt trick til at se om et læringsmål kan deles mere op, er om du kan dække hele læringsmålet med et simpelt spørgsmål​. Skal du stille mere end et spørgsmål for at tjekke, om nogen kan besvare læringsmålet, kan det deles videre op. Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt at dele det mere op, men det kan gøres.

Efter læringsmålsanalysen

Når du har foretaget en læringsmålsanalyse, og derved fået et overblik ​over både behov og forudsætninger for det læringsprodukt eller -forløb du ønsker at lave, er det en god idé også at analysere, hvad det er for en viden, der skal læres. Det vil også hjælpe dig med at vælge en tilgang.

Overvejelser til produktionen.pdf

Valg af værktøj(er)

Herefter kan du udvælge, hvilket eller hvilke værktøjer du ønsker at bruge. Hvert værktøj har både styrker og svagheder. 

Hvilke værktøjer skal jeg bruge?​​ 

Oversigt over værktøjer


Har du brug for hjælp?

Kontakt os på: @e-learning.center-for-hr@regionh.dk ​​​


Redaktør