Adobe Captivate

​Adobe Captivate er et program, som primært bruges til at lave softwaredemonstrationer og/eller softwaresimulationer med. 

Adobe Captivate er et program, som primært bruges til at lave softwaredemonstrationer og/eller softwaresimulationer med.

En personlig Captivate 2019 licens kan købes i softwareshoppen.

 

Værktøjsbeskrivelse

Captivate gør det nemt at optage det, der foregår på skærmen. F.eks. hvis du skal demonstrere et program eller en procedure. Din optagelse er nem at redigere i efterfølgende, hvor du kan præcisere særlige områder på skærmen, musemarkørens tempo og meget andet. Du kan yderligere let indsætte video, billeder, lyd, animationer, tekstbobler, knapper, osv. 

Du kan også simulere, at brugeren selv klikker sig rundt i et program. Det gøres bl.a. ved hjælp af hotspots.

Det færdige indhold kan eksporteres til et SCORM-format og derfor afvikles fra Kursusportalen.

 


Hvad betyder SCORM?

SCORM (Sharable Content Object Reference Model) er en standard for, hvilke informationer og data et læringsobjekt skal indeholde, før det kan eksporteres mellem SCORM-kompatible uddannelsessystemer (Learning Management System (LMS)).

Med SCORM-standarder menes at tage stilling til:

  • Hvad er kriteriet for beståelse/gennemførsel af kurset?
  • Skal hele kurset være set og afviklet?
  • Kan kursisten genoptage, hvor vedkommende slap?
  • Hvad skal registreres – score som procent eller simpel gennemførsel/gennemsyn?




Lignede programmer

Camtasia kan bruges til det samme med mulighed for at redigere videoen efterfølgende. Ved skærmoptagelser er der lidt større mulighed for tilpasning, når du bruger Captivate. Bl.a. kan du med Captivate bedre styre musemarkørens bevægelse og tempo. Hvis du skal lave korte skærmoptagelser med minimalt behov for efterredigering er Snagit et godt bud. Både Camtasia og Snagit kan hentes i Softwareshoppen.

 

Installation

Er du ansat i Region Hovedstaden installerer du Captivate ved at bestille det i Softwareshoppen.

 

Hjælp til at komme i gang

Der findes masser af hjælp at hente via YouTube og via programmets egne vejledninger. Du er også altid velkommen til at konktakte os i RegionH E-læring, hvis du har spørgsmål eller lignende.

Mail: chr-e-learning@regionh.dk

 


Redaktør