Håndhygiejne for ikke-klinisk personale

​Region Hovedstaden har produceret et nyt e-learningkursus om håndhygiejne for ikke-klinisk personale.

​Håndhygiejne og især mangel på samme er et stort og undervurderet problem. Det gælder ikke blot personale med direkte patientkontakt, selvom patienter, der i forvejen kan være svækkede, er de mest udsatte. Der er rent faktisk sygedage at spare på en øget opmærksomhed omkring håndhygiejne. 

Formål

Formålet med kurset er at give ikke-klinisk personale viden og kompetence om håndhygiejne, så de kan medvirke til at afbryde smitteveje og forebygge infektioner.

Målgruppe

Kurset henvender sig til ikke-klinisk personale, fx IT medarbejdere, teknikere, administrativt personale, konsulenter, HR-medarbejdere, lægesekretærer, sekretærer, køkkenpersonale m.m.

Spørgsmål

Kurset er slanket i forhold til det generelle og de specielle kurser om håndhygiejne, så det kun omhandler relevante situationer for ikke-klinikere. Kurset består af en kort introduktion med demoer og en test bestående af 11 spørgsmål. Du har det antal forsøg, der skal til for at give det rigtige svar.
 
Kurset kan gennemgås på ca. 15-20 minutter og er obligatorisk for den nævnte målgruppe og skal gennemføres hvert andet år. 

Redaktør