Kompetenceudvikling i Guidet Egen-Beslutning

​GEB-metoden er et dialogværktøj og en metode til fælles beslutningstagning til at facilitere meningsfuld og effektiv problemløsning mellem professionel og patient/borger. Metoden guider begge parter, så de sammen og hver for sig bruger deres potentiale i en proces, der fremmer patientens livsdygtighed.  

Vent...

I samarbejde med forskningsleder Vibeke Zoffmann fra Juliane Marie Centret på Rigshospitalet har Center for HR, Sektion for læringsteknologi og Sektion for efteruddannelse og kompetenceudvikling udviklet og testet en uddannelse, der kvalificerer sundhedsprofessionelle til at anvende metoden Guidet Egen-Beslutning i klinisk praksis.

 

Læringsmaterialer med større fleksibilitet

Uddannelsen er tilrettelagt som blended learning for at imødekomme de sundhedsprofessionelles behov for at tilgå læringsmaterialer med større fleksibilitet. I forløbet kobles de digitale læringselementer med tilstedeværelsesundervisning og øveforløb med patienter/borgere i klinisk praksis.

 

Stor bevågenhed om GEB-metoden

En række interessenter og aktører deltager lige nu i udbredelsen af GEB-metoden i Danmark, fx har Sundhed.dk udviklet den digitaliserede version af de refleksionsark, der er et bærende element af metoden.

De første deltagere på pilotholdet er efterhånden igennem deres forløb og klar til at bruge metoden ude hos patienter/borgere. Der er stor bevågenhed om projektet både nationalt og internationalt, og der har allerede været konkrete henvendelser for at høre om metoden og uddannelseskonceptet.


Læs mere om certificeringsforløbet og tilmeld dig


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor