Få styr på de nye ferieregler

​Vil du have styr på de nye ferieregler, der træder i kraft den 1. september 2020 samt overgangsordningen? Så er der nu hjælp at hente i et nyt e-læringskursus.  

Vent...

​Af Trine Kit Jensen


Den nye ferielov ændrer bl.a. reglerne for, hvordan du optjener ferie og hvornår du kan holde den. For eksempel bliver der indført et samtidigheds-princip, som betyder, at den ferie, du optjener én måned, kan holdes allerede måneden efter. Derudover vil der som noget nyt være mulighed for at holde betalt ferie på forskud - altså inden ferien er optjent.

E-læringskurset guider dig igennem de nye ferieregler og oplyser dig om, hvad du skal være opmærksom på omkring de nye regler samt i overgangsperioden, hvor der gælder særlige regler.

Kurset henvender sig både til medarbejdere og ledere, og det er sat sammen, så du har mulighed for at vælge de emner, der er mest relevante for dig.  


Hvorfor et e-læringskursus?

Oprindelig var der i marts og april 2020 planlagt informationsmøder om den nye ferielov for både medarbejdere og ledere på hospitaler og virksomheder i hele regionen.

- Desværre blev vi overhalet af COVID-19 og måtte i sidste øjeblik aflyse alle informationsmøderne. 

Vi besluttede derfor hurtigt at finde en anden måde at formidle vores viden på.  Vi havde i forvejen leget med idéen om at holde webinarer eller lignende, og det var derfor naturligt at kontakte Enhed for Simulation og Læringsteknologi for hjælp. Det har nu resulteret i et e-læringskursus, som vi håber kan hjælpe både ledere og medarbejdere med at få styr på de nye ferieregler, siger HR-konsulent Kamilla Toktas på vegne af feriegruppen i Center for HR og Uddannelse.

Det er stadig tanken at gennemføre de tidligere planlagte informationsmøder, når situationen tillader det.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor