- Undervejs havde jeg om natten nogle stress-drømme om, at jeg var jordemoder og skulle tage imod alle de her børn uden at være helt sikker på, hvad det var, jeg skulle.  Så på en eller anden måde har den virtuelle fødestue sat sig. 

Sådan lyder det med et stort grin fra Mathilde Lemvigh Sørensen. I forbindelse med sit bachelor-projekt gennemgik hun selv hele den virtuelle fødestue, som jordemoderstuderende på Københavns Professionshøjskole bliver introduceret til før deres første praktik – og det gik altså ud over nattesøvnen. Ellers bygger hendes opgave bl.a. på interviews med jordemoderstuderende og e-læringsspecialist Tom Dalgaard Petersen, der i samarbejde med professionshøjskolen har udviklet det virtuelle oplevelsesunivers eller simulationsredskab, som hun også kalder det i sin opgave. I hendes analyse indgår derudover diverse dokumenter, der i udviklingsprocessen er udvekslet mellem parterne.

Mathilde Lemvigh Sørensen hørte ved et tilfælde om RegionH E-læring og fik indtryk af, at det var et sted, hvor man turde tænke lidt ud af boksen i forhold til læringsteknologi. Hun kontaktede derfor sektionen, var på besøg flere gange og endte altså med at kaste sig over den virtuelle fødestue i sin bacheloropgave. 

 

  - Generelt set synes jeg, at det er spændende, hvad it kan bruges til i en læringskontekst, og fra en uddannelsesvidenskabelig vinkel er det interessant, fordi vi ikke mere kan diskutere, om it skal være en del af uddannelserne. Det er det allerede.  Næste spørgsmål er så, hvordan det skal integreres, og der synes jeg bare, at den virtuelle fødestue er et megaspændende bud på, hvordan man kan tænke it ind på en ny måde i forhold til klassisk e-læring, siger hun.

I den virtuelle fødestue kan jordemoderstuderende gennemgå alle de situationer, der indgår i forløb, hvor kvinden føder normalt. Første konsultation med den gravide, anden konsultation med undersøgelse, telefonsamtaler med fødende, modtagelse af fødende, aktiv fødsel og amning. Derudover kan de studerende ”bevæge” sig rundt på en fødeafdeling og opleve de forskellige rum med en jordemoder som guide. 

I sin opgave har Mathilde Lemvigh Sørensen haft fokus på, hvad det er for en slags praksiserfaring, de jordemoderstuderende kan gøre sig via det virtuelle simulationsredskab. Her nævner de studerende bl.a., at den virtuelle fødestue er med til at give dem ro i forhold til at komme ud i praksis første gang, fordi de får et billede af, hvordan der ser ud, hvad der foregår og hvordan jordemødrene taler med de gravide og de fødende. Det er helt i tråd med intentionen bag den virtuelle fødestue.  

Derudover peger de studerende bl.a. på, at de får rumlig erfaring med, hvordan det er at være på en fødestue. Det fandt Mathilde Lemvigh Sørensen umiddelbart overraskende, da den virtuelle fødestue ikke er baseret på video, men på stillbilleder med speak indover. Hele universet er imidlertid produceret i ”point of view” perspektiv, svarende til brugerens egen synsvinkel. Det greb mener hun giver fornemmelsen af rumlighed, og samme greb 

​medvirker til, at brugeren ikke er adskilt fra universet, men smelter sammen med det. 

  - Det er det, jeg ser som nytænkende, fordi man i sådan et virtuelt rum kan få nogle oplevelser, som det ikke før har været muligt at få, siger hun. 

I sin bacheloropgave diskuterer Mathilde Lemvigh Sørensen også, om målet med et redskab som den virtuelle fødestue skal være at repræsentere ”virkeligheden”. Her argumenterer hun for, at en virtuel simulation altid vil være en begrænset udgave af virkeligheden, uanset hvor meget man prøver at få den til at minde om praksis. 

På den baggrund mener hun ikke, at kvaliteten af virtuel simulationsundervisning alene skal vurderes ud fra, hvor meget den ligner virkeligheden. 

  -  Jeg tror ikke, det er dér, man skal lægge fokus, når man udvikler sådan nogle oplevelsesuniverser. Virkeligheden har vi allerede, og styrken ved de virtuelle universer er netop, at de kan tilbyde noget andet, siger hun. 

Dette andet er, at det i en virtuel simulation er tilladt at eksperimentere og lave de fejl, der ikke er plads til ude på fødestederne. 

  - Konsekvenserne ved at fejle i forbindelse med en rigtig fødsel er så store, at det må man bare ikke. Det er et læringspres for de studerende, men i det virtuelle univers må man godt fejle, fordi det ikke går ud over nogen. Man kan også eksperimentere, opstille nogle scenarier og prøve forskellige handlingsforløb af på en helt anden måde end man kan ude i virkeligheden, siger hun. 

På trods af stress-drømmene undervejs har Mathilde Lemvigh Sørensen oplevet det som vildt spændende at beskæftige sig med den virtuelle fødestue og få et indblik i samarbejdet mellem RegionH E-læring og uddannelsesstederne. 

  - Man kan godt mærke, at Region Hovedstaden er kæmpestor, og det har været interessant både at snakke med jer i RegionH E-læring om de tanker, der ligger bag den virtuelle fødestue og også komme ud til de studerende, der jo kan være nogle hårde dommere. De studerende har det også været sjovt at snakke med, fordi de med deres jordemoderfaglige blik lagde mærke til nogle helt andre ting end jeg selv gjorde, siger hun.