Om Koncernindkøb

Hvorfor indkøb?

Koncernindkøb er sat i verden for skabe det størst mulige økonomiske råderum og mest mulig værdi til hospitalerne - til gavn for patienterne. Vores opgave er vigtig, fordi der er et stort udgiftspres på sundhedsvæsnet i Hovedstaden, hvor befolkningen vokser, og der bliver flere kronikere og ældre dag for dag.

Hvordan indkøb?


Et årligt indkøbsbudget på 12-14 mia. kr. gør Region Hovedstaden til en af Danmarks største indkøbere. Med så stor en indkøbsvolumen spiller det en stor rolle, hvordan vi køber ind. I Koncernindkøb møder vi udfordringerne gennem det vi overordnet betegner som Næste generations offentlige indkøb som bl.a. indeholder:

  • Kliniknær indkøbsstrategi
  • Kategoristyring i sundhedsvæsenet med kliniske indkøbsstyregrupper
  • Værdibaserede og innovative tilgange til sundhedsindkøb
  • Bæredygtige indkøb
  • Fællesregionale og tværoffentlige indkøb
  • Patientinvolvering
  • Eget indkøbsakademi

Fokus på kompetenceudvikling og arbejdsmiljø

Koncernindkøb er en af Danmarks største indkøbsafdelinger med omkring 70 medarbejdere. Vi arbejder bl.a. med:

  • Kategoristyring
  • Udbud
  • Analyser
  • Contract management
  • Systemunderstøttelse
  • Strategisk indkøb og Udvikling
  • Offentlig Privat Innovation (OPI) og strategiske partnerskaber
  • Udbudsjuridisk rådgivning
  • RPA, AI mm.

De mange forskellige vinkler på indkøb sikrer et højt fagligt miljø inden for strategisk indkøb, og det giver en unik mulighed for sparring og læring fra mange dygtige kollegaer.

Vi skal have mest mulig sundhed for pengene, og derfor arbejder vi hele tiden på at blive mere effektive i vores indkøbsmetoder. Det gør vi bl.a. ved at kompetenceudvikle vores medarbejdere i vores eget Indkøbsakademi.  Vi vægter og investerer meget i kompetenceudvikling hos vores medarbejdere, for det er forudsætningen for, at vi bliver ved med at skabe økonomisk råderum og værdi til regionens hospitaler. Derfor kommer alle medarbejdere igennem et struktureret forløb i vores indkøbsakademi.

Indkøb i regionen er meget system- og datadrevet, og vi bruger flere indkøbsanalyseværktøjer, SAP som indkøbs og -kontraktstyring, E-sourcing, Sharepoint, BI-værktøjer, AI og RPA mm.

I afdelingen har vi meget fokus på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og vi arbejder løbende på at skabe de bedste rammer for medarbejderne. Vi har bl.a. fokus på kollegial motion i og udenfor arbejdstiden. Vi lægger også vægt på at være en fleksibel arbejdsplads, så privatlivet har optimale vilkår. 

Hvem er vi?

Medarbejderne i Koncernindkøb har forskellig uddannelsesmæssig baggrund, fx kontoruddannelse, sygeplejerske, jurist, længerevarende uddannelser mm. Uddannelse er ikke så vigtigt for os - vi lægger til gengæld meget vægt på indkøbsDNA’et og naturligvis motivationen for at kunne gøre en forskel for Danmarks største sundhedsvæsen, så sørger vi for kompetenceudviklingen.

 


Redaktør