Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​

Kerneopgaven i Enhed for Klinisk Træning

Vi styrker kliniske kompetencer gennem simulation

EKT udvikler og faciliterer simulationsbaseret undervisning for ca. 4.000 studerende og elever, der er i praktik hvert år i Region Hovedstaden. Undervisningen er en integreret del af deres kliniske uddannelse på regionens hospitaler og i kommuner og har fokus på at:

  • træne kliniske færdigheder
  • styrke faglige og tværprofessionelle kompetencer
  • skabe tryghed i mødet med praksis
  • understøtte koblingen mellem teori og klinik​

Læs mere om vores arbejde med simulation og simulationsbaserede læringsmetoder

Faglighed og praksisnær undervisning

Den daglige drift varetages af en fast stab af uddannelseskonsulenter med stærke kliniske og pædagogiske kompetencer. Undervisningen gennemføres i samarbejde med et korps af undervisere, som har deres daglige ansættelse på hospitaler og i kommuner. De arbejder tæt på klinisk praksis og har solid erfaring med vejledning og undervisning af studerende og elever.

Læs mere om at være underviser i EKT

Tæt samarbejde om klinisk uddannelse

EKT samarbejder og videndeler med hospitaler, kommuner, simulationsmiljøer og uddannelsesinstitutioner for at sikre høj kvalitet i undervisning og at bidrage til at styrke sammenhæng mellem teori og praksis i uddannelserne. Alle undervisningskoncepter udvikles og planlægges i tæt samarbejde med praksis og uddannelsesinstitutioner.

Læs mere om vores arbejde med udvikling og kvalitetssikring​

Kompetenceudvikling

Vi tilbyder kompetenceudvikling til undervisere og figuranter i EKT. Formålet er at styrke forståelsen for og anvendelsen af simulationsbaserede metoder i både undervisningen i EKT og i  den daglige vejledning af studerende i klinikken.​

EKT i dag

EKT blev etableret i 2021 som led i en regional indsats for at styrke den kliniske uddannelse af sygeplejestuderende i Region Hovedstaden. I dag udvikler og gennemfører vi undervisningsaktiviteter for:

  • sygeplejestuderende
  • jordemoderstuderende
  • diætiststuderende
  • ambulancebehandlerelever
  • undervisere og figuranter i EKT



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden