Introduktion til DanFunD

Funktionelle lidelser er sygdomme, hvor personen er plaget af symptomer, som man trods grundige undersøgelser ikke er i stand til at finde en medicinsk eller kirurgisk årsag til. Det drejer sig om sygdomme som rammer mange personer, som oplever at have forskellige fysiske symptomer som gør det svært at fungere i dagligdagen. Der er tale om lidelser som irriteret tyktarm, kronisk træthedssyndrom, kroniske smerter ("fibromyalgi") samt duft- og kemikalieoverfølsomhed.

Man kender i dag ikke den præcise medicinske årsag til disse sygdomme, og der hersker stor uenighed blandt fagfolk om hvordan sygdommen afgrænses. Ganske vist har flere af sygdommene en kode i WHO's ICD10 klassifikation (fx irriteret tyktarm og fibromyalgi), men dette betyder ikke at årsagerne er kendte, eller at der er faglig enighed om hvordan sygdommene afgrænses. Begrebet "funktionelle lidelser" bruges i dette projekt, da det er det gængse udtryk som benyttes i den videnskabelige litteratur, og er uden henvisning til antagelser om de underliggende medicinske årsager til sygdommene. Ønsket om at forstå hvordan man afgrænser en sygdom, hvad årsagerne er, og hvad den betyder for den enkelte person og samfundet er et klassisk spørgsmål inden for folkesundhedsvidenskaben.

Som konsekvens af den begrænsede forståelse for mekanismer bag disse sygdomme og deres årsager, kan der på nuværende tidspunkt ikke gennemføres rationelle forebyggelses- og behandlingsstrategier. Dette skyldes, at funktionelle lidelser ikke i tilstrækkeligt omfang har været undersøgt i velgennemførte befolkningsundersøgelser, som netop har været med til at sikre, at andre kroniske sygdomme (fx hjertesygdomme) nu er så velbelyst, at der foreligger gennemarbejdede retningslinjer for forebyggelse og behandling. Da man efter 2. verdenskrig iagttog, at der var en voldsom stigning i forekomsten af blodprop i hjertet og forhøjet blodtryk, startede man tilsvarende befolkningsundersøgelser for at afdække forekomst, årsager og betydning. Disse mange store undersøgelser har medført, at vi i dag kan forklare hovedparten af hjertesygdomme i befolkningen og dermed også forebygge dem.

Nuværende udfordringer:

  • Definitioner for funktionelle lidelser er ikke konsistente, hverken nationalt eller international
  • Der findes betydelig variation i estimeret forekomst af de forskellige lidelser
  • De fleste undersøgelser af risikofaktorer har været tværsnitsundersøgelser, en undersøgelsesmetode som har sine begrænsninger sammenlignet med longitudinelle undersøgelser, hvor de samme personer undersøges flere gange og følges over en årrække. Baseret på den nuværende viden om risikofaktorer for funktionelle lidelser findes der stadig ingen konsensus blandt forskere og behandlere
  • Sjældent at det komplicerede årssagnet tages i betragtning i en samlet undersøgelse, fx betydning af sociale faktorer, livsstil, genetik osv.

Formålene med herværende projekt er – i samarbejde med internationale samarbejdspartnere – at komme nærmere en definition af, hvad funktionelle lidelser omfatter, om der er tale om en eller flere sygdomme, hvilke årsager der er til sygdommene, hvad grunden er til at sygdommene efter en periode hos nogle forsvinder igen, men de fortsætter hos andre, og hvilke personlige og samfundsmæssige betydninger, sygdommene har. Denne ambitiøse plan involverer flere relevante forskningsinstitutioner i Danmark med viden indenfor befolkningsundersøgelser, funktionelle lidelser, basal forskning samt de nødvendige statistiske redskaber. Der tages udgangspunkt dels i allerede gennemførte befolkningsundersøgelser på mere end 100.000 personer, som enten er undersøgt eller har svaret på spørgeskemaer og dels det datamateriale som er blevet indsamlet til DanFunD projektet. Selve DanFunD undersøgelsen indeholder bl.a. en grundig beskrivelse af den enkelte persons symptomer, livsstil, smerteoplevelse, funktionsevne og mentale sundhed. Desuden oprettes en biobank med blod og DNA med henblik på senere afprøvning af forskellige hypoteser om årsagerne til sygdommene. Projektet ledes af en videnskabelig gruppe med repræsentanter fra de involverede forskningsinstitutioner. Der skabes en tæt samarbejde til lignende grupper i Europa. Du finder en liste over styregruppe og samarbejdspartnere her.

Det er vores intention at finde svar på fire overordnede spørgsmål:

 

1. Hvordan afgrænses disse sygdomme?

Hvor mange og hvilke symptomer skal der til, for at man har en af disse sygdomme? Eller skal vi helt nytænke området og nøjes med at kigge på symptomer enkeltvis? Vi ved ikke, om der er tale om en eller mange sygdomme, men erfaringer fra epidemiologiske undersøgelser af andre kroniske sygdomme viser, at der ofte er tale om mange forskellige sygdomme med forskellige årsager. Dette ønsker vi også at afdække i dette studie. Denne afgrænsning foretages primært ved hjælp af avancerede statistiske analyser, men suppleres med interviews af udvalgte projektdeltagere. 
 

2. Hvor hyppige er disse sygdomme?

Først når vi er enige om en afgrænsning, kan vi tale om forekomsten.

 

3. Hvad er årsagerne til disse sygdomme?

Her undersøges et bredt spektrum fra gener over infektioner til det autonome nervesystem, kronisk inflammation, metabolisme, mitokondrie funktion, smerteoplevelse, personlighed, stress, livsstil samt en lang række biomarkører. Dette er den traditionelle måde at forstå sygdomme på inden for epidemiologien. Selvom vi i dag keder de fleste årsager til både type 2 diabetes og hjertesygdomme, foregår der fortsat intensiv forskning for at finde nye årsager til disse sygdomme.

 

4. Hvad er prognosen for disse sygdomme?

Er disse sygdomme konstant til stede? Kommer og går de? Udvikler folk andre sygdomme? Sluses personerne ud af arbejdsmarkedet? Dør de før andre? For at sundhedsmyndighederne kan få et overblik over dette, er det vigtigt med repræsentative befolkningsundersøgelser som viser, hvordan disse sygdomme udvikler sig i befolkningen.  

Visionen bag DanFunD projektet

  • Udfordre vores forståelse af smerter og træthed
  • Skal vi væk fra de klassiske syndromer?
  • Skabe en platform for translationelle studier
  • Sikre synergi mellem forskellige ekspertområder gennem et epidemiologisk design
  • Skabe den nødvendige viden for at imødekomme det voksende behov for forebyggelse og behandling

 

 

 

Redaktør