Strukturelle reformers betydning for social lighed i ventetid og overlevelse efter diagnose af akut koronart syndrom

Danske og internationale studier har fundet social ulighed i behandling og overlevelse hos patienter med en række forskellige sygdomme.

​​​

Disse uligheder er primært blevet forklaret ud fra forskelle i antallet af konkurrerende sygdomme og forskelle i præferencer og viden hos læger og patienter. Det er uvist om forskelle i ventetid bidrager til denne ulighed. En reduktion​ af ventetiden har været højt på den politiske agenda i Danmark inden for de seneste 10 år. En række strukturelle reformer er blevet implementeret for at sikre, at denne reduktion af ventetiden kunne opnås. F.eks. maksimale ventetider, tilførsel af ekstra penge, udvidet frit sygehusvalg og indførslen af pakkeforløb.

Strukturelle tiltag burde teoretisk kunne mindske uligheden i ventetid og derved muligvis uligheden i overlevelse, da de er uafhængige af patienten og derved uafhængige af det enkelte individs kapacitet, evner, viden eller handlekraft. Det er dog ikke blevet studeret, hvordan de mange strukturelle reformer, som er blevet implementeret i Danmark inden for de seneste 10 år, har påvirket ventetid i forskellige sociale grupper og om en reduktion af ventetid har mindsket uligheden i overlevelse. Det primære formål med dette studie er at undersøge om strukturelle reformer påvirker sociale forskelle i ventetid til behandling af akut koronart syndrom, og om dette har betydning for prognose.

Kontaktperson: post.doc. Solvej Mårtensson, telefon 38 63 21 97, e-mail Solvej Mårtensson

Redaktør