Artikel i Berlingske Tidende om rygestop-projekt

Berlingske Tidende bragte 10. april 2017 artiklen "Drop cigaretterne - så får du 1.200 kroner"

TrygFonden finansierer et forskningsprojekt hos Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, hvor det skal undersøges, om økonomisk belønning og et netværk blandt deltagere på rygestop-kurser kan hjælpe rygere til at blive og forblive røgfri.

Seks kommuner deltager og målgruppen er socialt belastede rygere. I tre af kommunerne vil der være annoncer og oplysningskampagner, hvor rygerne opfordres til at deltage i de kommunale rygestop-kurser. I de øvrige tre får rygerne en økonomisk belønning stillet i udsigt i stedet. De får mulighed for at tjene op til 1.200 kroner, hvis hele holdet er røgfrie efter tre måneder. 

Overlæge Charlotta Pisinger, som står bag forskningsprojektet, udtaler, at økonomi er en stærk drivkraft, især for de rygere som er sværest at nå, og som har brug for en støttende hånd til rygestop.

Læs artiklen på https://www.b.dk/nationalt/drop-cigaretterne-saa-faar-du-1.200-kr

Redaktør