De dyreste borgere med kronisk sygdom

​Nye tal fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed stiller skarpt på de dyreste borgere med kronisk sygdom – Hvilke kroniske sygdomme har de? Hvilke typer af kontakter til sundhedsvæsenet bruger de? Og hvad koster de?  ​

Sundhedsvæsenet står i disse år overfor store udfordringer dels i form af en aldrende befolkning, som vil betyde, at der vil komme flere ældre og flere med kronisk sygdom. Desuden har vi fået nye og mere kostbare behandlingsformer. Alle er faktorer, som øger presset på forbruget og omkostningerne i sundhedsvæsenet. Analyser fra udlandet og Region Sjælland viser, at en relativ lille del af borgerne med kronisk sygdom står for en stor del af omkostningerne i sundhedsvæsenet. Dette har bl.a. være medvirkende årsag til, at Finansministeriet og Sundhedsministeriet har bevilget penge til en ny større satsning, kaldet "Aktiv Patientstøtte".  I den netop offentliggjorte "Sundhedsprofil 2013 – Kronisk Sygdom" er der undersøgt forskellige faktorer i forhold til de mest omkostningstunge borgere med kronisk sygdom i Region Hovedstaden, også kaldet de dyreste borgere med kronisk sygdom.

De dyreste borgere med kronisk sygdom har generelt en højere forekomst af mange kroniske sygdomme sammenlignet med alle borgere med kronisk sygdom. Eksempelvis er forekomsten af kræft eller svær psykisk lidelse tre gange større blandt de dyreste borgere, og der ses en mere end dobbelt så stor andel af 3 eller flere kroniske sygdomme, når man sammenligner med alle borgere med kronisk sygdom. De dyreste borgere har desuden flere kontakter til sundhedsvæsenet sammenlignet med alle borgere med kronisk sygdom. Dette gælder både for kontakter til almen praksis og kontakter til hospitalssektoren.  Eksempelvis er andelen med mindst én akut indlæggelse mere end fire gange så stor blandt de dyreste borgere sammenlignet med alle borgere med kronisk sygdom, og forskellen mellem grupperne er endnu større, hvis der kikkes på akutte genindlæggelser. De dyreste borgere med kronisk sygdom er desuden indlagt i længere tid ved akutte somatiske indlæggelser. Dette skyldes eksempelvis dyre og langvarige behandlinger af kræftsygdomme eller langvarige behandlinger/indlæggelser i forhold til borgere med psykiske lidelser.

De samlede omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser i Region Hovedstaden udgjorde i alt 27 mia. kr. i 2012, hvilket svarer til 19.300 kr. pr person. For borgere med én af de 16 kroniske sygdomme, som er opgjort i sundhedsprofilen, udgør de årlige totale omkostninger knap 18 mia. kr. svarende til 38.900 kr. pr person. De 5 % dyreste borgere med kronisk sygdom (i alt 23.000 borgere) står for 45 % af omkostningerne svarende til 8 mia. kr. (346.300 kr. pr. person), og de 1 % dyreste borgere (i alt 4.600 borgere) står for 18 % af de samlede omkostninger, hvilket svarer til 708.400 kr. pr. person. Se nedenstående figur.

Omkostningerne pr. person ved forbrug af sundhedsydelser er dermed næsten ti gange større blandt de 5 % dyreste borgere med kronisk sygdom og hele 18 gange større blandt de 1 % dyreste borgere sammenlignet med alle borgere med kronisk sygdom. Langt størstedelen af disse omkostninger kan tilskrives forbrug af ydelser i hospitalssektoren.

Blandt politikere og andre beslutningstagere bør disse tal vække et incitament for at arbejde henimod at reducere antallet af indlæggelser i hospitalssektoren og ikke mindst at forebygge kronisk sygdom. 

Figur CGs artikel.jpg

Lau CJ, Lykke M, Andreasen AH, Bekker-Jeppesen M, Buhelt LP, Robinson KM & Glümer C: Sundhedsprofil 2013 - Kronisk Sygdom. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden. 2015.


Kontaktperson: Sektionschef Charlotte Glümer, charlotte.gluemer@regionh.dk​

Redaktør