Den Danske Sessionsdatabase

I Danmark indkaldes alle mænd til session i det år, de fylder 18, og det er påkrævet ved lov, at de møder op til session, inden de fylder 26 år. Ved sessionen vurderes de unge mænds fysiske og kognitive evner med henblik på aftjening af den militære værnepligt. Siden 1957 har de indsamlede oplysninger været registreret og arkiveret på registerkort. Disse unikke data er nu blevet gjort tilgængelige i den Danske Sessionsdatabase.

I perioden fra 2008 til 2013 er oplysninger fra 741.636 registerkort blevet digitaliseret. CPR-numre blev identificeret for 98,2 %, hvilket gør det muligt at koble de indsamlede sessionsdata med data fra andre danske registre. Den Danske Sessionsdatabase indeholder således oplysninger om 728.160 mænd født i perioden 1939-1959 og undersøgt ved session i perioden 1957-1984. De oplysninger, der indgår i databasen, inkluderer højde, vægt, uddannelsesniveau, intelligenstestscore samt sessionsdistrikt, år og halvår for sessionsundersøgelsen. Intelligenstesten, kaldet Børge Prien Prøven, består af fire delprøver, som tester de logiske, verbale, numeriske og rummelige færdigheder, og den samme prøve har været brugt ved sessionen fra 1957 og frem til i dag. Den Danske Sessionsdatabase gør det muligt at følge en stor gruppe mænd fra ungdom til sent i livet gennem kobling til danske registre, og den er således en unik datakilde for studier af, hvordan fysiske og kognitive egenskaber i ungdommen påvirker senere sygelighed og dødelighed.

Foreløbigt har analyser med data fra sessionsdatabasen vist, at gennemsnittet for både højden og intelligensniveauet (i figuren vist som BPP score) er steget i perioden fra 1940 til 1959 . Således var mænd født i 1959 i gennemsnit 4,5 cm højere end mænd født i 1940. Stigningen i det gennemsnitlige intelligensniveau stemmer overens med det fænomen, som kaldes Flynn-effekten, som indbefatter observationen af substantielle og vedvarende stigninger i intelligensniveauet over tid. Flynn-effekten er blevet dokumenteret i en række industrialiserede lande verden over med data tilbage fra 1930’erne og frem til i dag. Udviklingen i intelligensniveauet er sket for hurtigt til, at der kan være tale om genetisk selektion, hvorfor forklaringen formodes at være relateret til miljømæssige faktorer såsom forbedret ernæring og bedre uddannelse.

Ph.d.-studerende Gunhild Tidemann Christensen undersøger netop nu effekten af intelligens i ungdom på senere dødelighed ved brug af data fra Sessionsdatabasen. Tidligere studier har vist, at personer med en høj intelligenstestscore, målt i enten barndom eller ungdom, lever længere end personer med en lav score. Hvad denne gavnlige effekt af intelligens skyldes, er endnu ukendt, men en del af forklaringen kan være, at genetiske faktorer samt faktorer i den tidlige opvækst kan påvirke både evnen til at score højt på en intelligenstest samt risikoen for død senere i livet. Der er imidlertid også fundet en sammenhæng mellem intelligensniveauet tidligt i livet og senere sundhedsadfærd, idet personer med en lav intelligenstestscore ryger mere, drikker mere alkohol samt dyrker mindre motion, og disse faktorer er kendte risikofaktorer for senere dødelighed. For at undersøge sammenhængen mellem intelligens i ungdommen og senere dødelighed er den Danske Sessionsdatabase blevet koblet med data fra Dødsårsagsregistret og Det Danske Tvillingeregister. Planen er først at analysere, om effekten af intelligens på dødelighed afhænger af den underliggende dødsårsag. Herefter undersøges, hvorvidt der er forskel i dødeligheden for tvillingepar, som scorer forskelligt på intelligenstesten. Dette vil kunne belyse, hvilken rolle genetik samt faktorer i den tidlige opvækst spiller i sammenhængen mellem intelligens og senere dødelighed.

Den Danske Sessionsdatabase er etableret i et samarbejde mellem Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet og Institut for Sygdomsforebyggelse. Dataindsamlingen er finansieret af Det Frie forskningsråd og Velux Fonden.


Kontaktpersoner: Professor, Merete Osler, merete.osler@regionh.dk og ph.d.-studerende, Gunhild Tidemann Christensen, guch@sund.ku.dk

Christensen GT, Molbo D, Angquist LH, Mortensen EL, Christensen K, Sorensen TI, et al. Cohort Profile: The Danish Conscription Database(DCD): A cohort of 728 160 men born from 1939 through 1959. International journal of epidemiology. 2014;Epub ahead of print. PubMed

Redaktør