Den danske fedtskat - hvorfor gik det galt?

I to videnskabelige artikler belyser forskere ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed forløbet og effekten af den danske fedtskat, der varede fra oktober 2011 til januar 2013. Det politisk angivne formål med fedtafgiften var, som fremsat i lovforslaget, at "tilskynde til bedre kostvaner og dermed styrke befolkningens sundhed". En grundig gennemgang af den politiske proces tyder dog på, at fedtskatten i højere grad blev indført for at sikre dækning af skattelettelser (skattereformen "Forårspakken") end for at fremme befolkningens sundhed. Følgende faktorer peger i denne retning:

  • Forhandlingerne frem mod vedtagelsen af fedtskatten blev ført af Finansministeriet frem for Sundhedsministeriet
  • Størrelsen på beskatningen blev ændret flere gange i tiden op mod vedtagelsen, for at opnå en årlig estimeret indtægt til staten på 1. mia. kr., og ikke for at opnå en bestemt sundhedsmæssig gevinst
  • Beskatningen omfattede både det "usunde" mættede fedt, og det "sunde" umættede fedt
  • Fedtskatten blev afskaffet for at beskytte den danske økonomi, selvom der på tidspunktet for afskaffelsen var resultater, der tydede på et fald i salget af mættet fedt

Beskatningen blev foreslået af Forebyggelseskommissionen – trods det blev ingen folkesundhedseksperter inddraget i forhandlingerne og i formuleringen af fedtskatten. Derimod var diverse fødevareindustrier stærkt involveret og brugte velkendte metoder til at få forhindret, minimeret og til sidst afskaffet fedtskatten. Metoder så som at true med sagsanlæg, betvivle eksisterende evidens og udføre omfattende lobbyvirksomhed. Disse mekanismer er velbeskrevet og bruges af alle industrier, når de ønsker at forhindre myndigheder i at hæmme salget af deres produkter. Manglen på ekspertviden kombineret med presset fra de berørte fødevareindustrier gjorde, at beskatningen aldrig blev særlig høj – og intet produkt nåede op på de mindst 20 %, som i litteraturen anbefales som minimumsbeskatning, hvis målet er at se en sundhedseffekt. En gennemgang af salget af de fedtholdige produkter i perioden før, under og efter fedtskatten viste et mindre fald på 0,9 %, men da faldet berørte både salg af mættet og umættet fedt, konkluderes det, at det ikke har haft nogen effekt på udviklingen af hjertekarsygdom i befolkningen.

I et fremtidigt perspektiv, næste gang beskatning på fødevarer kommer på tale, bør politikerne ikke kun alliere sig med skatteeksperter, men også med fødevareøkonomer og folkesundhedseksperter, og desuden forsøge at undgå forhandlinger med de berørte fødevareindustrier.

Kontaktperson: Enhedschef Torben Jørgensen, torben.joergensen@regionh.dk​

Redaktør