Antallet af borgere med kronisk sygdom i Region Hovedstaden stiger

Andelen af borgere med kroniske sygdomme er stort set uændret i perioden 2007 til 2013. Ser man på det faktiske antal af borgere med udvalgte kroniske sygdomme ses imidlertid en stigning. Det viser nye tal fra Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 – Kronisk Sygdom. Antallet af borgere med diabetes er steget mest, og der er således 20.000 flere med diabetes i 2013, end der var i 2007. Der ses ligeledes store stigninger blandt borgere i langvarig behandling med antidepressiv medicin samt blandt borgere med kræft, inflammatorisk ledsygdom eller knogleskørhed. Sådanne ændringer i sygdomsforekomster kan have forskellige årsager eksempelvis den aldrende befolkning, ringere sundhedsadfærd eller ændringer i registreringspraksis, retningslinjer og muligheder for behandling.

Kroniske sygdomme forekommer hyppigt i Region Hovedstaden. Forekomsten er størst blandt de ældre borgere, hvor 75 % har mindst 1 kronisk sygdom sammenlignet med 44 % blandt alle borgere. Multisygdom (forekomst af 3 eller flere kroniske sygdomme samtidig) er også mest udbredt blandt ældre. Mere end 20 % af de ældre har 3 eller flere kroniske sygdomme, mens det drejer sig om 8 % blandt alle borgere.

Der ses en social gradient i forekomsten af de fleste kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. Forekomsten falder med stigende uddannelsesniveau og er størst blandt borgere udenfor arbejdsmarkedet. Den sociale ulighed går igen på tværs af regionens planlægningsområder. Sammenlignet med regionsgennemsnittet har størstedelen af de kroniske sygdomme en højere forekomst i planlægningsområderne Syd og Byen, når der justeres for køn og alder. Syd og Byen er planlægningsområder med en stor andel borgere med kort uddannelse, borgere som er udenfor arbejdsmarkedet og borgere med en lav indkomst. Omvendt ses en lavere forekomst i Nord og Midt, som har en lille andel af borgere med kort uddannelse, som er udenfor arbejdsmarkedet og har lav indkomst.

Flere borgere med kronisk sygdom har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd sammenlignet med borgere uden kronisk sygdom. Der er altså flere, der ryger, drikker, spiser usundt og bevæger sig for lidt blandt borgere med kronisk sygdom. Andelen med uhensigtsmæssig sundhedsadfærd stiger med antallet af kroniske sygdomme hos den enkelte borger. Der er dog mange borgere med kronisk sygdom, som ønsker at leve sundere – især ønsker mange at tabe sig, bevæge sig mere og stoppe med at ryge. Der er dermed et stort forebyggelsespotentiale blandt borgere med kronisk sygdom.

​​

Kontaktperson: Post. doc. Cathrine Juel Lau, cathrine.juel.lau@regionh.dk​​

Redaktør