Social ulighed i børns udsættelse for passiv rygning

​Det er blevet mere og mere almindeligt med røgfrie hjem, også blandt rygerne. I den store ’Eurobarometer undersøgelse’ i 2010 var Danmark dog ét af de lande i Europa, der havde den mindst restriktive holdning til passiv rygning. Kun halvdelen af danskerne havde rygeforbud i hjemmet, mens 90 % af de svenske hjem var helt røgfrie.​​

Udsættelse for passiv tobaksrøg i hjemmet er én af de allervigtigste faktorer, hvis man vil forebygge sygdom og død hos børn. Der er meget stærk evidens for, at udsættelse for tobaksrøg er årsag til astma, mellemørebetændelse, lungeinfektioner, nedsat lungefunktion og vuggedød hos børn. Man mistænker desuden, at tobaksrøgen øger risikoen for tidlig åreforkalkning, børnekræft, mening​itis, overvægt, nedsat insulinfølsomhed, nedsat hørelse og indlærings- og adfærdsproblemer. Børn udsat for tobaksrøg er oftere syge og forsømmer deres skole mere end børn, der ikke er udsat for tobaksrøg.

Den sociale gradient i rygning er blevet mere stejl i de seneste årtier; rygeprævalensen er faldet meget hos de højtuddannede, men er fortsat høj hos de kortuddannede. Derfor er børn af forældre med lav socioøkonomisk status mere uds​​at for passiv rygning end børn af forældre med høj socioøkonomisk status. Enkelte udenlandske studier har desuden fundet, at der er sket en stigning i den sociale ulighed i børns passiv rygning, men der var ingen viden på området herhjemme.

Til at belyse spørgsmålet benyttede vi data fra Sundhedsprofilerne i de 29 kommu​​ner i Region Hovedstaden. Vi havde oplysninger fra spørgeskemaundersøgelserne på knap 10.000 voksne i 2007 og 13.000 voksne i 2010. Analyserne blev korrigeret for de forskelle, der var mellem udeblivere, og de, der udfyldte spørgeskemaerne, samt for størrelsen på kommunen.

Resultaterne viste, at der heldigvis var sket et stort fald i børns udsættelse for tobaksrøg i hjemmet. I 2007 var over 16 % af børnene udsat, mens kun knap 11 % var udsa​​t tre år senere. Der var sket et fald både i de hjem, hvor forældrene havde kort uddannelse og i de hjem, hvor forældrene havde lang uddannelse.

Vi fandt en voldsom social ulighed i børns udsættelse for tobaksrøg i hjemmet. I 2010​​ var det mere end 11 gange så hyppigt, at et barn var udsat for tobaksrøg i hjemmet, hvis forældrene havde meget kort uddannelse, end hvis de havde lang uddannelse. Der var dog ingen signifikant stigning i den sociale ulighed over tid.

Selvom det er positivt, at den sociale ulighed i børns udsættelse for passiv rygning ikke​ er vokset i de sidste par år, er det fuldstændig uacceptabelt, at børn, der vokser op i hjem med lav socioøkonomisk status, i meget højere grad bliver udsat for toksiske og kræftfremkaldende stoffer fra tobaksrøg end børn i hjem, hvor forældrene har høj socioøkonomisk status.

Oplysning om uddannelse af nybagte forældre har i mange undersøgelser desværre vist skuffende resultater, og en supplerende strategi, i form af lovgivning, bør overvejes. I Australien gives der fx store bøder, hvis man ryger i bil, hvor der sidder et barn. Børn kan ikke selv bestemme, om de vil indånde tobaksrøg derhjemme eller ej, og vi har pligt til at beskytte dem. Selvom det kan føles grænseoverskridende at skulle lovgive på området, har det tidligere været nødvendigt at sætte en samfundsnorm - og det er gået forbløffende smertefrit. Et godt eksempel er loven om, at man ikke må slå børn, heller ikke i sit eget hjem. Det finder alle ​​naturligt og rigtigt i dag.

Kontaktperson: Forskningsoverlæge Charlotta Pisinger, charlotta.pisinger@regionh.dk

Redaktør