Fra "glasklart vanvid" til forskningscenter

Den 1. april 1964 dukkede de første raske 50-årige personer op i ambulatoriet på Medicinsk afdeling på Glostrup sygehus. De var blevet inviteret til et generelt helbredstjek – det første af sin art i Danmark. Det var overlæge Per From Hansen og 1. reservelæge Leif Hagerup, som havde igangsat den første befolkningsund​​​ersøgelse af voksne raske danskere. Formålet var at forstå, hvorfor så mange mennesker fik blodprop i hjertet. Undersøgelsen omfattede alle personer født i 1914 boende i seks kommuner omkring Glostrup Hospital og var inspireret af de tidlige befolkningsundersøgelser – især ”Seven Countrys Studies”, som foregik i perioden 1957-64. Kollegaerne var skeptiske og kaldte det ”glasklart vanvid”, og dengang var man næppe klar over, at der var tale om en pionerindsats, som senere blev fulgt op af Østerbro-undersøgelsen, Kost, kræft og helbred-undersøgelsen og Bedre Sundhed for Mor og Barn. Undersøgelser, som i høj grad har været med til at stimulere udviklingen af den moderne epidemiologi.

Den 3. april 2014 fejrede Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed sit 50 års jubilæum i Festsalen på Glostrup Hospital. Det, der blev fejret, var netop udviklingen fra et tøvende forsøg på at finde årsager til blodpropper i hjertet til en dynamisk forskningsinstitution med 70 ansatte fordelt på tre forskningssektioner. Den befolkningsbaserede epidemiologi er stadig en fast bestanddel af centret, men i dag er det ikke årsager til blodpropper der efterspørges, men årsager til sygdomme som autoimmune sygdomme og funktionelle lidelser. Og stort set alle sygdomme har været under lupp​en i de forløbne 50 år. De epidemiologiske metoder er blevet overført til at forstå patientforløb i sektionen for klinisk epidemiologi, hvor forskerne analyserer årsager til dårlige patientforløb og samtidig fungerer som kompetencecenter for kliniske kvalitetsdatabaser. Endelig beskæftiger den tredje forskningssektion sig med sundhedsfremme og forebyggelse og har en lang række projekter, hvor modeller til at undgå, at folk bliver syge og at et behandlingsforløb bliver dårligt, opbygges – fra individorienterede til strukturelle indsatser. Gennem arbejdet med den regionale sundhedsprofil er der skabt basis for dialog om sundhedsfremme med region og kommuner.

Fejringen skete i form af et velbesøgt heldagssymposium, som blev indledt af Regionsråd​sformand Sophie Hæstorp Andersen, og hvor nationale og internati​onale samarbejdspartnere belyste noget af den forskning, som FCFS har været en del af de sidste 50 år.

I dag står centret som et regionalt forskningscenter, men med store samarbej​dsflader både nationalt og internationalt. Centret har rundet 2.500 publikationer og næsten 150 disputatser/ph.d.er. Fremtiden skal sikre en fortsat integration af de tre forskningsområder for derved at skabe et miljø for klinisk anvendelig forskning i folkesundhed – eller sagt med andre ord: Et forskningscenter for folkesundhed.

Foto: Thomas TolstrupI anledningen af dagen blev der udgivet to bøger: I ”Århundredes børn” af Marianne Schroll, beskrives udviklingen fra 60 ​års-undersøgelsen af den oprindelige 1914-kohorte frem til i dag, hvor der kun er fem overlevende tilbage. I ”Trædesten til et sundere samfund” af journalist Jacob Andersen beskrives syv fantastiske fortællinger fra centrets brogede historie, og i hvad retning forskningen bevæger sig.

Kontaktperson: Enhedschef, professor Torben Jørgensen, torben.joergensen@regionh.dk 

Redaktør