Kommunal tobaksforebyggelse i Region Hovedstaden

​Ved den kommunale strukturreform i 2007 fik landets 98 nye kommuner ansvar for den borgerrettede forebyggelse, hvilket blandt andet omfatter tobakskontrol. Rygning er stadig den enkelte faktor, der har den største indflydelse på sygdom og død i Danmark, og helbredskonsekvenserne af rygning er en tung økonomisk byrde for kommunerne. I Region Hovedstaden viste Sundhedsprofilen 2010, at der var store kommunale forskelle i både andelen af dagligrygere og andelen af børn udsat for passiv røg i hjemmet. Den kommunale indsats overfor rygning kunne være en medvirkende faktor til at forklare de store forskelle på tværs af kommunerne.​​

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har undersøgt, i hvor høj grad kommunerne har implementeret tobakskontrol. Et spørgeskema blev udviklet og sendt ud til kommunerne i marts 2012, og alle 29 kommuner i regionen deltog i undersøg​​elsen. Her blev kommunerne blandt andet spurgt om strategien på det tobakspolitiske område, allokeringen af både ansatte og midler specifikt til tobaksforebyggelse og om samarbejdet på tværs af sektorer. Data blev koblet sammen med oplysningerne fra Sundhedsprofilen 2010, som inkluderede 49.806 borgere.



Undersøgelsen viser, at fem år efter strukturreformen har enkelte kommuner i Region Hovedstaden opnået høje standarder for tobakskontrol, men i mange kommuner er indsatsen meget ringe. Overordnet set er tobakskontrolindsatsen uambitiøs. De fleste kommuner scorede ret lavt på den ekspertvurderede kvalitet af tobakskontrol, men havde relativ høj egenvurdering af prioritet af tobakskontrol i kommune​n.

Høj rygeprævalens i 2010 var signifikant relateret til høj prioritet af tobakskontrol i kommunerne i 2012, så det ser ud til, at de benytter oplysningerne fra Sundhed​sprofilen til at planlægge deres forebyggelsesindsatser.

I Regionen Hovedstaden var der kun fem kommuner, som havde implementeret tobakskont​rolindsatser i høj grad: penge afsat specifikt til tobaksforebyggelse, samarbejde mellem afdelinger/sektorer i kommunerne, lokale begrænsninger i udsættelse for passiv rygning på kommunale arbejdspladser samt tilbud om støtte til rygestop og rygestopstøtte til kronisk syge. Kun én kommune havde indført total røgfrihed i arbejdstiden – i Sverige er seks ud af ti kommuner helt røgfrie i arbejdstiden. Kommunerne prioriterede tobaksindsatser lavt på områder som: unge, psykisk syge, gravide og socialt udsatte.

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed efterlyser øget indsats på området; specielt opfordres kommunerne til strukturelle indgreb, som for eksempel tobaksregulering, der har vist god effekt på statsligt niveau, og som tilmed ikke er omkostningstunge. Selvom rygestopstøtte har høj prioritet i kommunern​​e, viser andre undersøgelser, at den samlede nationale rygestopaktivitet er faldet med næsten en femtedel siden strukturreformen. Myndighederne burde genoverveje, hvordan sårbare personer bedst muligt bliver sikret tilbud om rygestop.


Artiklen er accepteret til at blive trykt i Danish Medical Journal (DMJ).


Kontaktperson: Forskningsoverlæge Charlotta Pisinger, charlotta.pisinger@regionh.dk


​​
Redaktør