Små samfundsændringer kan halvere dødeligheden af hjertekarsygdom

​En arbejdsgruppe under det Europæiske Kardiologiske Selskab har gennemgået eksisterende litteratur, der omhandler, hvordan samfundsstrukturen påvirker vores livsstil og sygdomsmønster, og hvilke ændringer i samfundet, som vil føre til en reduktion af hjertekarsygdom​.

Samarbejdet har resulteret i en oversigtsartikel, hvori der gennemgås indsatser, som vil kunne halvere dødeligheden af hjertekarsygdom. Indsatserne foregår på forskellige niveauer (internationalt, nationalt og lokalt) og omfatter økonomiske tiltag (afgifter og tilskud), politikker og lovgivning (f.eks. rygelov, regler for reklamer og fødevareproduktion) samt lokale reguleringer (f.eks. af nærmiljøet, skoler og arbejdspladser).

Med artiklen sættes der fokus på, at myndighederne har et ansvar for at skabe rammer for sunde valg, og at ansvaret for sund livsstil ikke alene kan placeres hos individet. Internationalt er dette paradigmeskift i fuld gang - i en retning væk fra den individorienterede tilgang hen imod en mere strukturel tilgang. De strukturelle tilgang​e virker hurtigt og er omkostningseffektive.

Paradigmeskiftet kræver en politisk indsats. I forvejen sikrer politikere rent vand og luft, gode sanitære forhold, fødevarekontrol og trafikregulering. Det er naturligt at udvide disse ansvarsområder til at skabe sunde omgivelser. Sunde omgivelser vil medføre at borgerne har en større frihed til at foretage de valg, som de reelt ønsker.

Artiklen har følgende konklusioner:

  • Hjertekarsygdom forårsager årligt mere end 4,3 millioner dødsfald i Europa og koster mindst 190 milliarder €
  • De vigtigste risikofaktorer for hjertekarsygdom (usund mad, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet) responderer alle på strukturelle ændringer i samfundet
  • Strukturelle ændringer sigter mod små ændringer i hele befolkningen, hvilket har en større virkning på sygdomsbyrden end større ændringer hos de få personer, der er i høj risiko
  • Ansvaret for de strukturelle ændringer skal deles mellem politikere, myndigheder og sundhedsprofessionelle

Nedenfor nævnte strukturelle ændringer vil kunne halvere dødeligheden af hjertekarsygdom, og reducere andre livsstilssygdomme

  • Mad: Sunde madvaner skal støttes af ændringer i landbrugspolitikken, afgifter på produkter med raffineret sukker og mættet fedt, tilskud til frugt og grønt, reduktion i saltindholdet i færdigfremstillede madvarer, en klar og simpel mærkning af fødevarer samt begrænset mulighed for reklamer for junkfood, slik, sodavand og lignende
  • Rygning: Kun komplet røgfrie miljøer kan beskytte befolkningen mod passiv rygning. Rygning og passiv rygning kan reguleres ved afgifter, restriktion i salg, begrænsninger i forhold til hvor der må ryges, forbud mod enhver form for reklame, ensartede tobakspakninger uden brands samt advarselsmærkater på pakkerne
  • Bevægelse: Bevægelse skal integreres i dagligdagen ved at sænke prisen på offentlige transportmidler og omdanne vejområder til cykelstier og fortove. Fysiske ændringer på skoler, arbejdspladser og i nærmiljøet vil gøre bevægelse til en mere naturlig del af dagligdagen
  • Alkohol: Alkoholforbruget kan reduceres ved afgifter, begrænset tilgængelighed, regulering af reklamer og nedsættelse af promillegrænsen ved kørsel

Overordnet konkluderer artiklen, at livsstil i et komplekst og moderne samfund er en interaktion mellem personlige valg, lovgivning, produktion og markedsføring. For at sikre et reelt frit valg for borgerne, skal sundhedsmyndighederne sikre omgivelser, hvor det er nemt at foretage sunde valg og dermed afbalancere industriens ønske om at sælge deres produkter. Industrien har ikke ansvaret for folkesundheden.



Litteratur:
Jørgensen T, Capewell S, Prescott E, Allender S, Sans S, Zdrojewski T, DeBacquer D, de Sutter J, Franco OH, Løgstrup S, Volpe S, Malyutina S, Marques-Vidal P, Reiner Z, Tell GS, Vershuren M, Vanuzzo D. Population-level changes to promote cardiovascular health. Eur J Prev Cardiol 2012; E-pub ahead of print. PubMed

United Nations General Assembly. Political declaration of the high-level meeting at the General Assembly on the prevention and control of non-communicable diseases. Sixty-sixth session. Agenda item 117. Follow-up to the outcome of the Millennium Summit. Læs deklarationen her

Capewell S, Ford ES, Croft JB et al. Cardiovascular risk factor trends and potential for reducing coronary heart diseae mortality in the United States of America. Bull World Health Organ 2010;88(2):120-130. PubMed

______________________________
[1] Samt andre kroniske sygdomme, som type 2 diabetes, lungesygdomme og visse typer af kræft.

Redaktør