Danskernes saltindtag er på vej i den rigtige retning

​Det viser nye tal fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. De senere år er der kommet væsentlig bedre videnskabelig dokumentation for de sundhedsskadelige konsekvenser af et højt saltindtag og dermed også større fokus på, hvordan danskernes alt for høje saltindtag kan sænkes. Lande som Finland og England har været forgangslande mht. strategier til at sænke saltindtaget og erfaringer herfra viser bl.a., at et samarbejde med industrien er nødvendigt for at nå målet.

​​

Størstedelen af det salt, vi spiser, kommer nemlig fra mad, vi køber, når vi handler ind i supermarkedet, køber Take-away, spiser i kantine eller på restaurant. Fødevareministeriet indgik i 2010 et partnerskab med industrien og forskellige interesseorganisa​​tioner med det formål at skære tre gram af forbrugernes daglige saltindtag. Den primære strategi i partnerskabet er at få et lavere saltindhold i den mad, vi køber i supermarkeder, kantiner og restauranter. En anden vigtig strategi i partnerskabet er at gøre forbrugerne mere bevidste om at undgå for meget salt i maden. Mange forbrugere er i dag ikke særlig opmærksomme på den betydning, salt har for deres sundhed.

Før Saltpart​​nerskabet blev dannet, har flere fødevarevirksomheder, herunder multi-nationale virksomheder, allerede været i gang med at sænke saltindholdet i deres varer pga. det øgede fokus på området. Nye tal fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed tyder på, at det allerede har haft en lille, men signifikant effekt på danskernes daglige saltindtag.

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed gennemfører løbende grundige helbredsundersøgelser blandt tilfældigt udvalgte voksne borgere. For nylig er saltindtaget blandt deltagerne i de gennemførte undersøgelser i 2006 (3294 delt​​agere) og 2010 (1478 deltagere) blevet estimeret ved hjælp af urinprøver. Resultaterne viste, at det gennemsnitlige indtag blandt kvinder i de to undersøgelser var faldet med ca. et halvt gram, og for mændene var faldet på knap et gram (0,8 gram). Justerede analyser viste, at disse fald var signifikante.

Da forbrugern​es opmærksomhed på salt generelt har været meget lille i denne periode, må det formodes, at faldet primært skyldes en sænkning af salt i den mad, vi køber. Der er dog brug for grundigere analyser for at kunne konkludere dette endeligt. Men overordnet giver resultaterne en indikation af, at vores saltindtag er på vej i den rigtige retning. Samtidig er saltindtaget stadig alt for højt, og der er brug for en meget aktiv indsats, hvis der skal være håb om, at saltindtaget de kommende år bliver sænket med 3 gram fra niveauet i 2010, hvor Saltpartnerskabet blev opstartet.

Men perspektiverne for en sådan indsats er store. Analyser fra mange lande viser, at saltreduktion er ​den mest kost-effektive strategi til at forbedre befolkningens sundhed. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har tidligere beregnet, at vi hvert år kunne spare mellem 1000 og 1500 dødsfald, ca. 1500 nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom, 600-1000 nye tilfælde af blodprop i hjernen, 400.000 færre ville have forhøjet blodtryk, og økonomisk kunne der spares helt op imod 2 milliarder danske kroner, hvis vi alle spiste 3 gram mindre salt om dagen.

 
Kontaktperson: Seniorforsker Ulla Toft, ulla.toft@regionh.dk

Redaktør