Udviklingen i andelen af danskere med ideelt kardiovaskulært helbred fra 1978 til 2006

​Fokus for forebyggelse af hjertekarsygdom har i mange år været rettet mod enkelte risikofaktorer som rygning, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol. Disse risikofaktorer og mange andre er blevet identificeret gennem de seneste 40-50 års forskning bl.a. ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. I stedet for at se udelukkende på tilstedeværelsen eller fraværet af enkelte risikofaktorer, er man de seneste år begyndt at fokusere på personer, der med komplet fravær af risikofaktorer for hjertekarsygdom, opfylder kriterierne for ideelt kardiovaskulært helbred.

En person​​ kan karakteriseres som værende ved ideelt kardiovaskulært helbred, hvis alle følgende kriterier opfyldes:

  • Ingen tidligere hjertesygdom
  • Ingen diabetes
  • Ikke-ryger
  • BMI < 25 kg/m2
  • Blodtryk ≤120/80 mmHg og ingen blodtrykssænkende medicin
  • Total kolesterol ≤5 mmol/l og ingen lipidsænkende medicin

Ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed ønskede vi at undersøge, hvorledes​​​ andelen af personer med ideelt kardiovaskulært helbred har udviklet sig fra 1978-2006.

Ved at benytte data fra seks befolkningsundersøgelser gennemført i 1978, 1982, 1986, 19​​​91, 1999 og 2006 var det muligt at undersøge udvikling fordelt på mænd og kvinder samt uddannelsesniveau.

Andelen med ideelt kardiovaskulært helbred steg fra 1,6 % 1978 til 9 % i 2006. Bag disse tal gemmer der sig dog en stor kønsforskel. For kvinder er stigningen mere m​​arkant (fra 2 % til 13 %), mens andelen af mænd med ideelt kardiovaskulært helbred kun stiger fra 1 % til 5 %. Ligeledes er der markante forskelle i andelen med ideelt kardiovaskulært helbred, når man kigger på befolkningens uddannelseslængde. De højest uddannede kvinder ender i 2006 med en andel på 21 %, mens de dårligst uddannede kvinder ender på en andel på kun 4 %. Samme, om end mindre, øgede sociale ulighed ses hos mænd. I alt 7,4 % af de højest uddannede mænd i 2006 har et ideelt kardiovaskulært helbred, mens ingen mænd med den laveste uddannelse opfylder kravene for ideelt kardiovaskulært helbred i 2006.

Resultaterne​​​ viser, at der stadig er et stort potentiale for forebyggelse af hjertekarsygdom i Danmark. Endvidere er det klart, at ekstra fokus må rettes på de grupper (mænd samt personer med lav socioøkonomisk position), som vi ikke når i dag. En øget indsats rettet mod strukturer i samfundet, som vil gøre den sunde livsstil nemmere, er en måde at minimere den sociale ulighed i risikoen for hjertekarsygdom.


Reference:

Olsen GS, Holm AS, Jørgensen T, Borglykke A. Distribution of ideal cardiovascular health by educat​​ional levels from 1978 to 2006: a time trend study from the capital region of Denmark. Eur J Prev Cardiol 2013; Epub ahead of print. PubMed

Kontaktperson: Seniorforsker Anders Borglykke, anders.borglykke@regionh.dk

Redaktør