Generelle helbredstjek af befolkningen har ingen effekt. Det er på tide at afskaffe dem!

​​​​

Sådan lyder titlen på den ledende artikel i British Medical Journal (BMJ) 9. juni 2014. Her refereres blandt andet til Inter99 undersøgelsen, som også beskrives særskilt i samme udgave af BMJ.

Inter99 er én af de største individorienterede undersøgelser over effekten af screening og livsstilssamtaler i den generelle befolkning. Studiet var designet til at afprøve, om politikere burde indføre generelle helbredstjek af befolkningen.

I Inter99 blev 13.016 tilfældigt udvalgte danskere i alderen 30-60 år indkaldt til en undersøgelse af risikoen for hjertesygdom. Efterfølgende blev de tilbudt gentagne individuelle livsstilssamtaler og gruppebaserede forløb over en fem års periode. Der blev benyttet generelle standarder for undersøgelse af deltagernes risiko og livsstilssamtalerne og behandlingsrådene fulgte de gængse anbefalinger. En gruppe på 48.285 borgere udgjorde kontrolgruppen, som ikke blev inviteret, bortset fra en mindre gruppe på 5.286, som fik tilsendt et spørgeskema om livsstil. I alt blev 61.301 fulgt i centrale registre over 10 år med henblik på udvikling af hjertekarsygdom og død.

Selvom der opstod signifikante ændringer i livsstilen blandt de som deltog, viste 10 års opfølgningen, at der ikke var nogen effekt på udviklingen af hjertekarsygdom og død. Resultaterne fra Inter99 lægger sig op af tidligere resultater fra lignende undersøgelser, så det i dag kan konkluderes, at generelle helbredstjek er spild af penge og tid – det har ingen effekt på folkesundheden.

Intuitivt kan dette virke underligt, da en påvisning af en risiko og efterfølgende gode råd er en del af de generelle behandlingstilbud i almen praksis. Inter99 viser da heller ikke, at man skal holde op med at tale med den enkelte om deres livsstil og sundhed, men Inter99 viser, at det ikke har indflydelse på den samlede folkesundhed.

En nærmere analyse af de sociale forhold viste, at der blandt deltagerne i Inter99 var en overvægt af personer fra de højere sociale klasser og et større frafald blandt de lavere sociale klasser. Dette kan fortolkes som, at et generelt helbredstjek ikke får fat i de personer, der har mest behov for livsstilssamtalerne. En anden mulig årsag, som undersøges p.t., er, om de livsstilsændringer, som nogle af deltagere i interventionsgruppen oplevede, forsvandt igen efter interventionen holdt op, hvilket er observeret i tidligere studier.

Så snart et helbredsproblem bliver massivt nok, rejses der ofte krav om at indføre screening. Screening er et tveægget sværd, idet det kan føre til sygeliggørelse og overbehandling uden samtidig at have effekt på de sygdomme, man ønsker at forebygge. Derfor har WHO opstillet nogle skarpe krav, inden en systematisk screening indføres. Et af kravene omhandler, at der skal være en effekt på incidensen og dødeligheden af den pågældende sygdom. Inter99 slår nu fast, at dette centrale krav ikke opfyldes, hvad angår screening for risiko for hjertekarsygdom.


Kontaktperson: Enhedschef, professor Torben Jørgensen, torben.joergensen@regionh.dk



Redaktør