Målrettet intervention overfor kortuddannede rygere kan nedsætte rygeprævalensen effektivt, billigt og på kort tid.

​​Når man færdes mellem højtuddannede personer, tænker man, at sundhedsproblemerne forårsaget af rygning er ved at være et overstået kapitel – ingen ryger jo mere. Dette er desværre langtfra sandt. Dels er rygning stadig den enkeltfaktor, der slår flest mennesker ihjel herhjemme, dels er rygeprævalensen fortsat meget høj blandt personer med kort uddannelse, og kortuddannede personer bærer en meget stor og stigende sygdomsbyrde pga. rygning. Det er især foruroligende, at den sociale ulighed i storrygning er i stor stigning.​​

Personer med høj uddannelse er næsten alle sammen lykkedes at holde op med at ryge, mens dette ikke er tilfældet for de kortuddannede. Undersøgelser viser entydigt, at kortuddannede rygere har samme store ønske om rygestop og har forsøgt at holde op lige så mange gange - det er bare ikke lykkedes. Mange er svært afhængige af tobak, og når pengene knap rækker til de faste udgifter, så fravælger de at købe​ rygestopmedicin i forbindelse med rygestop. Mediakampagnerne er prellet af, de kommunale rygestoptilbud har ikke haft den store tiltrækning, og venner og kolleger ryger fortsat, så de får ingen opbakning ved rygestopforsøg.

Ønsker man at ændre på den stigende sociale ulighed i sundhed kommer man ikke udenom rygning. Men vi ved desværre meget lidt om hvad der virker, for at få kortuddannede rygere til at holde op med at ryge. Sundhedsprofilerne viser dog, at de kortuddannede rygere efterlyser støtte til rygestop. Nyere international forsknin​​g viser også, at en målrettet intervention overfor kortuddannede rygere kan nedsætte rygeprævalensen effektivt, billigt og på kort tid.

Forskningsoverlæge Charlotta Pisinger, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, har af TrygFonden fået bevilliget 1,97 millioner kroner til et projekt, der skal udv​​ikle nye rygestoptiltag til kortuddannede rygere. Projektet er et samarbejde mellem forskere ansat på Forskningscentret, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Rygestopkonsulenterne og Koncerndirektionen i RegionH. Rygestopkonsulenterne, der skal stå for selve rygeafvænningen, har meget stor erfaring fra andre store arbejdspladser, fx Novo Nordisk.

Der er ca. 3.000 kortuddannede rygere ansat på Region Hovedstadens hospitaler, og projektet inddrager dem fra start. I første fase vil fokusgruppeinterviews afdække ​​målgruppens tanker om, og barrierer for rygestop. Hvordan kunne en kortuddannet ryger forestille sig den optimale støtte til rygestop? Hvad kunne få ham/hende til at gøre et seriøst rygestopforsøg? Hvornår er det sværest at holde sig røgfri – og kan vi gøre noget ved det?

Projektets anden fase er en lodtrækningsbaseret interventionsundersøgelse. Halvdelen af Regionens hospitaler vil tilbyde støtte til rygestop til kortuddannede rygere ansat på hospitalet, mens den anden halvdel vil være kontrolgruppe. Interventionen udv​ikles i samråd med de kortuddannede rygere, skræddersys efter deres ønsker og behov og giver dem medejerskab. Interventionen tænkes at bestå af flere elementer fx kolleger som rollemodeller, opsøgende og hyppig telefonisk støtte samt individuelt tilpasset gratis rygestopmedicin, sms-partnerskaber for at opmuntre hinanden, og sms konkurrencer med præmier der fastholder interessen.

Hvis interventionen viser effekt, og rygeprævalensen blandt kortuddannede falder signifikant på de hospitaler der får tilbuddet, vil det være oplagt at udbrede til alle hospitaler i r​​​egionen. Der bliver også foretaget beregninger på sygefravær og cost-effektivitet.

”Vi håber virkelig, at undersøgelsen både giver os vigtig ny viden, som vi kan bygge videre på, og ​​at den vil hjælpe rigtig mange kortuddannede til et røgfrit liv. Ni ud af ti rygere ærgrer sig over, at de nogensinde begyndte at ryge og ingen har nogensinde fortrudt at være holdt op med at ryge! Rygning er frygtelig dyr, den skader hele kroppen alvorligt og gør folk gamle før tid – og så oplever mange rygere det som ydmygende, at være så styret af en afhængighed”, siger Charlotta Pisinger.


Kontaktperson: Forskningsoverlæge Charlotta Pisinger, charlotta.pisinger@regionh.dk
Tlf. 38633251

Redaktør