Social ulighed blandt de personer, der deltager i livsstilsinterventioner

​Der er gennem de seneste ca. 40 år foretaget et stort antal livsstilsinterventioner, som har haft formålet at mindske forekomsten af livsstilssygdomme blandt de inviterede personer. Studierne viser typisk, at omtrent halvdelen af de inviterede personer accepterer at deltage i interventionen. Dog viser de fleste studier, at dem, som deltager i livsstilsinterventioner, har en bedre socioøkonomisk profil sammenlignet med dem, som takker nej til deltagelse. Deltagerne har som oftest længere uddannelse, højere indkomst og er i arbejde. Det har dog aldrig været undersøgt, om denne selektion fortsætter ved gentagne helbredsundersøgelser som led i interventionen​​

Inter99 var en stor randomiseret livsstilsintervention med ca. 61.000 deltagere, som gennem rådgivni​​​ng omkring rygestop, bevægelse og mad havde til formål at mindske forekomsten af iskæmisk hjertesygdom i den generelle befolkning. Interventionen fandt sted i årene 1999-2005 på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed med deltagere fra 12 vestegnskommuner. Et nyt studie af Bender et al. viser, at den socioøkonomiske selektion i Inter99 var størst ved interventionens start. Særligt var lav uddannelse og arbejdsløshed prediktorer for ikke at deltage i interventionen. I de fem år, som interventionen forløb, sås desuden et større frafald blandt enlige, arbejdsløse og pensionerede.

Det er vigtigt at tage denne socialt skæve deltagelse i betragtning, når livsstilsin​​terventioner implementeres i eksempelvis kommunalt regi, idet en utilsigtet konsekvens kan være øget social ulighed i helbred.

Kont​aktperson: Ph.d.-studerende Anne Mette Bender, anne.mette.bender@regionh.dk


Reference:
Bender AM, Jørgensen T, Hansen BH, Linneberg A, Pisinger C. Socioeconomic position and partici-pation in baseline and follow-up visits: the Inter99 study. Eur J Prev Cardiol 2012;E-pub ahead of print. PubMed

Redaktør