Hvordan behandles patienterne i det danske sundhedsvæsen? – er der forskelle i kvaliteten af behandlingen mellem afdelingerne i landet? - og ændrer billedet sig over tid?

​Disse spørgsmål søger de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser at besvare. I dag findes der ca. 60 kliniske databaser. Formålet med databaserne er at indsamle informationer om de behandlinger, der udføres på patienter, f.eks. indenfor store sygdomsområder som diabetes, KOL, hjertekarsygdomme, psykiske sygdomme og kræftsygdomme. På den måde er det muligt at belyse, og derved danne grundlag for at forbedre, kvaliteten af behandlinger i det danske sundhedsvæsen. Udover databaser for sygdomme er der oprettet kliniske kvalitetsdatabaser til at undersøge kvaliteten af de operationer, der udføres f.eks. ved hoftebrud og brok, samt for at belyse kvaliteten af de indsatser som gives i sundhedssystemet, f.eks. til kvinder der modtager fødselshjælp på sygehuset.

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed yder epidemiologisk støtte og rådgivning til mange af de landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. For at sikre en professionel håndtering og analyse af de indsamlede data, har Danske Regioner og ​Sundhedsstyrelsen besluttet, at de kliniske kvalitetsdatabaser skal supporteres af kompetencecentre med epidemiologisk og statistisk ekspertise. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed huser det ene af tre nationale epidemiologiske kompetencecentre: Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst.

De kliniske kvalitetsdatabaser offentliggører årligt resultater fra databaserne på sundhed.dk. Herudover leverer mange databaser resultater kvartalsvist eller månedligt til ​​de enkelte afdelinger og til ledelsen på afdelings-, sygehus- og regionsniveau. På den måde kan de enkelte aktører holde sig orienteret om, hvordan kvaliteten i behandlinger udvikler sig over tid og således tilpasse sundhedsvæsenets struktur til bedst muligt at kunne løse behandlingsopgaverne.

Desuden leverer de kliniske kvalitetsdatabaser data, som kan benyttes af forskere til at forstå årsager til gode og dårlige patientforløb. Disse analyser kan føre til mere evidensbaserede retningslinjer for både organisation og behandling af patienterne. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har særlig fokus på de sociale faktorers betydning, ventetidsproblemer samt hvilke forhold, der betyder noge​​​t for, om patienterne f.eks. vender tilbage til arbejdsmarkedet efter endt kræftbehandling.

I oktober måned udgav Ugeskrift for Læger et temanummer om de kliniske kvalitetsda​tabaser. Det samlede billede viser, at potentialet i databaserne er stort, og at databaserne kan medføre både kvalitetsløft og ressourcebesparelser. Samtidig er det tydeligt, at det fulde potentiale ikke udnyttes på nuværende tidspunkt. For eksempel findes der fortsat områder af patientbehandlingen, der ikke dækkes af en klinisk database - vi har derfor ingen data til at besvare spørgsmålene i denne artikels overskrift: Hvordan behandles patienterne i det danske sundhedsvæsen – er der forskelle i kvaliteten af behandlingen mellem afdelingerne i landet? - og ændrer billedet sig over tid?

Redaktør