I undersøgelsen inkluderede vi 4343 personer, som stadig var i live et år efter diagnose var stillet og som stadigvæk var en del af arbejdsstyrken. Blandt disse personer var 62 % i arbejde, mens de resterende 38 % hovedsageligt var på sygedagpenge. Vi fandt, at socioøkonomiske og helbredsmæssige forhold havde betydning for risikoen for førtidspension, mens helbredsmæssige forhold kun viste sig at have betydning for, om man forblev på sygedagpenge eller genoptog arbejdet. For personer, som havde manuelt arbejde og lav indkomst inden diagnosen blev stillet, steg risikoen for at gå på førtidspension, ligesom perioder med ledighed efter diagnosen også øgede risikoen. Fremadskreden sygdom på diagnosetidspunktet og komplikationer i forbindelse med operation øgede risikoen for at være på sygedagpenge.
Resultaterne fra denne undersøgelse peger igen på vigtigheden af tidlig diagnostik, så sygdommen opdages så tidligt som muligt og på yderligere en grund til at undgå komplikationer opstået i forbindelse med operationen. Derudover giver den sociale ulighed i overgangen til førtidspension anledning til, at der kommer mere fokus på mekanismerne bag permanent tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet efter behandling for tarmkræft.
Kontaktperson: Post.doc. Kathrine Carlsen,
kathrine.carlsen@regionh.dk