Stigende opbakning til rygeforbud

​Forebyggelse af rygerelaterede sygdomme bygger på tre grundlæggende elementer: Forebyggelse af rygestart, fremme af rygestop og fremme af røgfri miljøer. Holdningen til rygning i det offentlige rum er et vigtigt element, når der skal indføres lovgivning om røgfrie miljøer - hvis flertallet af borgerne støtter et forbud stiger sandsynligheden for, at forbuddet bliver overholdt, efter det er indført.


I de to store spørgeskemaundersøgelser ”Hvordan har du det?”, der ligger til grund for sundhedsprofilerne for Region Hovedstaden 2007 og 2010, blev borgerne spurgt, hvorvidt rygning skal være tilladt overalt, eller begrænset til enkelte områder eller helt forbudt på 11 offentlige steder. I alt besvarede ca. 78.000 borgere i al​deren 25-79 år dette spørgsmål. Figuren nedenfor viser andelen af borgere, der mente, at rygning skal være forbudt på de udvalgte offentlige steder i 2007 og 2010.




Resultaterne viser, at borgernes støtte til rygeforbud på offentlige steder afhænger af, hvilket sted der er tale om. De områder, hvor flest borgere ønsker rygefor​​​bud, er steder med mange børn. Jo yngre børn, der opholder sig på det pågældende sted, jo større er andelen, der mener, at rygning skal være forbudt.

Der er sket en signifikant stigning i andelen, der støtter et rygeforbud for alle 11 offentlige steder i perioden 2007 til 2010. De største relative stigninger ses for Værtshuse og caféer og Restauranter (39 %), Arbejdspladser (24 %) og Offentlige kontorer (18 %). Trods de store stigninger er det netop disse fire steder, hvor støtten til rygeforbud er lavest (se ovenstående figur).

Resultaterne viser desuden, at forskellige befolkningsgrupper forholder sig forskelligt til rygeforbuddet. Der tegner sig følgende billede:

  • Kvinder er me​re positive overfor rygeforbud end mænd og kønsforskellen er øget i perioden.
  • Tilslutningen til rygeforbud er størst blandt de yngre borgere og falder med stigende alder. Men forskellen mellem unge og ældre er blevet mindre fra 2007 til 2010.
  • Jo længere uddannelse man har, jo større sandsynlighed er der for, at man støtter et rygeforbud. Men også forskellen mellem kort- og langt uddannede er blevet mindre i perioden.
  • Andelen af rygere, der støtter et rygeforbud, er vokset markant fra 2007 til 2010. Men der er stadig stor forskel mellem rygerne og ikke-rygerne, når det kommer til støtten til rygeforbud.
  • Blandt rygerne er det især de rygere, der ryger under 15 cigaretter om dagen, der støtter rygeforbuddet. Der ses dog også stigende støtte til forbud blandt rygere, der ryger 15 eller flere cigaretter om dagen.
  • Næsten 75 % af rygerne i Region Hovedstaden ønsker at holde op med at ryge og blandt dem er der sket en stor stigning i støtten til rygeforbud fra 2007 til 2010.

Resultaterne viser overordnet set, at flertallet af befolkningen støtter op om rygeloven o​​g selv i de grupper, der var mindst positive overfor rygeforbuddet i 2007, ses en stigning i støtten til forbud i 2010. Man ved, at støtten til rygeforbud stiger, efter et forbud træder i kraft. Efter de nylige stramninger af rygeloven, er det forsat tilladt at ryge på serveringssteder under 40 km2 og at opstille rygekabiner o. lign. på arbejdspladser. De store stigninger i støtten til rygeforbud på netop disse steder indikerer, at der sandsynligvis ville blive flertal for rygeforbud her, såfremt det var blevet indført.

En stor del af de rygere, der ønsker at holde op, vil gerne have rygeforbud i det offentlige rum. Man ved fra andre lande, at forbud mod rygning er en stor hjælp til at påbegynde og holde et rygestop. Lovgivning mod rygning i det offentlige rum bør derfor også i fre​mtiden være en vigtig del af den danske rygeforebyggelse.

Med den kommende sundhedsprofil 2013 vil vi få et opdateret billede af borgernes holdning til rygning i det offentlige rum.

Læs mere i kandidatafhandlingen "Udviklingen i h​oldning til rygning i det offentlige rum i Region Hovedstaden fra 2007 til 2010". 

Redaktør