Er alle former for stillesidning lige skadelige?

​Udtrykket ”Sofakartoffel” har vundet indpas, i takt med at flere og flere studier finde​r, at risikoen for hjertekarsygdomme og andre livsstilssygdomme stiger med antallet af timer, man tilbringer siddende foran fjernsynet. Og dette gælder, vel at mærke uafhængigt af hvor fysisk aktiv, man ellers er i fritiden.

Foto: ColourboxDer er dog forsket meget mindre i betydningen af stillesidning på arbejde. Derfor har forskere på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed undersøgt s​ammenhængen mellem selvrapporteret stillesidning i fritiden, på arbejdet og samlet set, i forhold til en række risikofaktorer for hjertekarsygdom, heriblandt kolesterol, taljeomfang, fedtprocent og insulin. Dette i et tværsnitsstudie af 2544 arbejdende mænd og kvinder i alderen 18-69 år.

Overraskende viser resultaterne, at sammenhængene mellem stillesidning på arbejdet og risikofaktorer for hjertekarsygdom er svagere og færre sammenlignet med stillesidning i fritiden. Forskningsresultaterne, der skal bekræftes med andre metoder, taler for, at forskellige former for stillesidning kan have forskellig effekt på risikofaktorer for hjertekarsygdom.

Kontaktperson: Ph.d.-studerende Madina Saidj, madina.saidj@regionh.dk

Redaktør