Forskningsstrategi

​Forskningsstrategi for sektionen for sundhedsfremme og forebyggelse fokuserer på et meget anvendelsesorienteret perspektiv. Sektionen fokuserer blandt andet på, hvordan der skabes forandring i befolkningen, således at folkesundheden øges.

 

Sektionens vision​

  • At være førende både nationalt og internationalt inden for arbejdet med nærmiljøets betydning for adfærd og konsekvenser af usund levevis – med særlig fokus på de spatiale strukturer, der fremmer/hæmmer sund adfærd
  • At bidrage til translationel forskning ved at udvikle og afprøve interventions- og implementeringsmodeller inden for sundhedsfremme og forebyggelse
  • At være landets førende institution inden for monitorering af sundhed og sygdomme
  • At være attraktive samarbejdspartnere
  • At være en ambitiøs og engageret sektion, der arbejder som et team med henblik på at opnå de formulerede mål – og samtidigt give plads til det enkelte sektionsmedlems udvikling

 

 

Forskningsområderne​

Sektionen arbejder primært inden for tre fokusområder:

  • Nærmiljøets betydning for sundhedsadfærd og kroniske sygdomme
  • Interventions- og implementeringsforskning
  • Monitorering af sundhed og sygdomme

Nærmiljøets betydning for sundhedsadfærd og kroniske sygdomme​

Inden for dette område fokuseres der på at undersøge hvilke faktorer i nærmiljøet, som henholdsvis fremmer eller hæmmer det sunde valg/adfærd. Med nærmiljø menes der en beskrivelse af de fysiske rammer men også den sociale og kulturelle kontekst i forskellige geografiske områder. Den viden, der kommer ud af disse projekter vil kunne bruges til at rådgive kommuner og stat i forhold til strukturelle forebyggelsesstrategier.

 

Indsatsområder de kommende år:

  • Udvikling af brug af geografiske data, såsom databaser, der beskriver infrastruktur, bygninger osv., men også kort, der kan beskrive infrastruktur, anlæg, rekreative anlæg osv. Der vil desuden være fokus på udvikling i brug af geografiske data over tid
  • Opbygning af faglige kompetencer inden for brugen af geospatiale analyser (geostatistik) i en epidemiologisk sammenhæng. Det skal undersøges, om dette skal være geospatiale analyser i GIS, eller om det skal indbygges i andre statistiske modeller
  • Anvendelse af geografiske data i sundhedsprofilen

 

Foreløbige projekter:

  1. Tilgængeligheden af fastfoodrestauranter og indtag af fastfood og BMI
  2. Sammenhængen mellem typer af detailbutikker og kostvaner og BMI
  3. Sammenhængen mellem faktorer i nærmiljøet/miljøet, der fremmer cykling/gang til og fra arbejde. Der fokuseres på adgang til offentlig transport, sikre cykelveje og gangstier
  4. Sammenhængen mellem faktorer i nærmiljøet og stillesidning i fritiden. Her fokuseres på rekreative områder, sportsfaciliteter, indkøbsmuligheder osv.
  5. Udvikling af en metode til at beskrive den sociale kontekst, således at der kan justeres for dette i analyserne

 

 

Interventions- og implementeringsforskning​

Inden for dette område fokuseres der på at afprøve strukturelle forebyggelsesstrategier eller kombinationer af strukturelle strategier, individorienterede strategier og massekampagner. Afdelingen ønsker at arbejde inden for følgende arenaer: Detailhandlen/supermarkeder, arbejdspladser og skoler, hvilket betyder, at en del af forskningen skal udøves i tæt samarbejde med praktikere i kommuner og på arbejdspladser. Dette giver mulighed for at udvikle og udøve implementeringsforskning. Metoderne, der skal anvendes er kontrollerede design. Afdelingen arbejder ligeledes med udviklingen og afprøvningen af aktionsforskning, hvor der opnås lokalt medejerskab og forankring. Dette område udbygges de kommende år med flere projekter.

 

Foreløbige projekter:

1. SOL – Sundhed og lokalsamfund på Bornholm

2. REPOPA – Implementering af viden i praksis

 

 

Monitorering af sundhed og sygdomme​

Sektionen har udarbejdet sundhedsprofiler for Region Hovedstaden i 2007 og 2010. Konceptet for sundhedsprofilen er udviklet i tæt samarbejde med styregruppen for sundhedsprofilen.

Sundhedsprofilerne anvendes både i rådgivningen af region og kommuner, men danner også grundlag for forskningen på FCFS. Desuden arbejder sektionen med monitorering af forekomst og byrde af kroniske sygdomme vha. registre.

 

Foreløbige projekter:

1. Udvikling og optimering af algoritmer til at identificere borgere med kroniske sygdomme

2. Multisygdom – hvad er det? Hvordan defineres multisygdom og konsekvenserne ved at have flere sygdomme, dette kan være både på individ og populationsniveau

3. Udvikling og implementering af et prioriteringsredskab inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Det kan være Sundhedskonsekvensvurderinger og DALY

4. Analyse af ændringer af sundhedsindikatorer over tid i regionens 29 kommuner. Dette skal sammenholdes med de tiltag, der er implementeret i perioden. Sektionen er ved at opbygge en database til dette arbejde

Redaktør