Sundhedsprofil 2010 - Kort fortalt

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd, borgernes generelle sundhedstilstand og forekomsten af kroniske sygdomme.​

Alder

81 % af borgerne i regionen er i den erhvervsaktive alder (16-64 år), mens 19 %, svarende til 255.700 borgere, er 65 år eller derover.

Aldersfordelingen for mænd og kvinder ligner hinanden, mens andelen af borgere over 65 år varierer fra 9 % til 28 % på tværs af bydele og kommuner.

Alder er den faktor, som er stærkest forbundet med udviklingen af kroniske sygdomme, og er derfor vigtig at tage i betragtning ved sammenligning af sygdomsforekomster på tværs af kommunerne. ​

 
​Selvvurderet helbred

Dårligt selvvurderet helbred er en selvstændig risikofaktor for sygelighed og dødelighed. Halvdelen af regionens borgere mener, at de har et fremragende eller vældigt godt helbred, mens 15 %, svarende til 192.800 borgere, mener, at de har et mindre godt eller dårligt helbred.

Andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred stiger med alderen, og er størst blandt borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsmarkedet.

Der ses ingen ændring i andelen af borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred i perioden 2007 til 2010.​


Rygning

20 %, svarende til 259.700 borgere, er dagligrygere. Andelen af dagligrygere er størst blandt borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsmarkedet. Siden 2007 er andelen af dagligrygere faldet med 3,1 procentpoint. Tre ud af fire dagligrygere ønsker rygestop i 2010.

10 % af ikkerygere, svarende til 101.100 borgere, udsættes for daglig passiv rygning. Siden 2007 er andelen af ikkerygere, som er udsat for daglig passiv rygning faldet med 5,2 procentpoint.

46 %, svarende til 604.800 borgere, har aldrig røget, og andelen af aldrigrygere er stigende blandt de unge i regionen. Da rygedebut er sjælden efter 25-års alderen, må det derfor formodes, at andelen af dagligrygere vil falde fremover.​


Alkohol

13 %, svarende til 165.600 borgere, overskrider Sundheds-styrelsens genstandsgrænser for storforbrug på 14/21 pr. uge for henholdsvis kvinder og mænd. Det er hyppigst mænd, unge og borgere under uddannelse, som har et storforbrug.

15 %, svarende til 194.500 borgere, rusdrikker, hvilket betyder indtag af mere end fem genstande ved samme lejlighed mindst én gang om ugen. Siden 2007 er andelen af rusdrikkere faldet med 3 procentpoint.

17 %, svarende til 228.400 borgere, udviser tegn på alkoholafhængighed. Denne andel er uændret siden 2007.

En borger har risikabel alkoholadfærd, hvis personen enten har et storforbrug, rusdrikker eller udviser tegn på alkoholafhængighed. 28 %, svarende til 358.400 borgere, har risikabel alkoholadfærd. Kun en fjerdedel af disse ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. 


Mad

Blandt de 10 % af regionens borgere, som har de mest usunde madvaner, findes en større andel af mænd, borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsmarkedet. Disse borgere har et lavt indtag af frugt og grønt, spiser sjældent fisk og har et højt indtag af fedt. Over halvdelen af de borgere, der spiser en meget usund mad, ønsker at spise sundere.

​17 %, svarende til 227.700 borgere, spiser fastfood mindst én gang om ugen, mens 10 %, svarende til 132.100 borgere, drikker sodavand mindst fem gange om ugen. Siden 2007 er andelen af borgere, som drikker sodavand mindst fem gange om ugen faldet med 4,7 procentpoint.

En borger har risikabel alkoholadfærd, hvis personen enten har et storforbrug, rusdrikker eller udviser tegn på alkoholafhængighed. 28 %, svarende til 358.400 borgere, har risikabel alkoholadfærd. Kun en fjerdedel af disse ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug. 


Bevægelse

31 %, svarende til 405.500 borgere, lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters moderat til hård fysisk aktivitet om dagen. Andelen af fysisk inaktive borgere stiger med alderen, og er størst blandt borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsmarkedet. Siden 2007 er andelen af fysisk inaktive borgere faldet med 3,1 procentpoint. Knap tre ud af fire fysisk inaktive borgere ønsker at være mere aktive.

27 %, svarende til 348.200 borgere, har mere end fire timers stillesiddende aktiviteter i fritiden dagligt – en stigning på

3,2 procentpoint siden 2007. Stillesiddende adfærd er hyppigst blandt borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsmarkedet.

44 %, svarende til 392.700 personer, har mindst seks timers stillesiddende arbejde om dagen - en stigning på 2,8 procentpoint siden 2007.​



Overvægt

​30 %, svarende til 402.700 borgere, er moderat overvægtige (BMI 25- < 30). Det er hyppigst mænd, 45-79-årige og samlevende, borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsmarkedet, der er moderat overvægtige. 

11 %, svarende til 152.300 borgere, er svært overvægtige (BMI ≥ 30). Andelen af svært overvægtige er størst blandt borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsmarkedet.

Fra 2007 til 2010 er andelen af overvægtige borgere stagneret i Region Hovedstaden.


Kronisk sygdom

57 %, svarende til 746.300 borgere på 16 år eller derover, lever med mindst én kronisk sygdom, mens 12 %, svarende til 155.000 borgere, lever med mindst tre kroniske sygdomme.

Allergi er den hyppigste sygdom blandt alle borgere, mens slidgigt er den hyppigste sygdom blandt de ældre. 

Forekomsten af mere end tre kroniske sygdomme er størst blandt kvinder, borgere på 55 år eller derover, borgere med lavt uddannelsesniveau og borgere i den erhvervsaktive alder, som er uden for arbejdsmarkedet. 

Der er et stort forebyggelsespotentiale blandt borgere med kroniske sygdomme, idet en større andel har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd sammenlignet med borgere uden kroniske sygdomme. Borgere med kroniske sygdomme er generelt motiverede for at ændre deres ryge-, kost- og fysiske aktivitetsvaner, hvorimod motivationen for at ændre alkoholvaner er markant mindre.

Redaktør