Blodprøve og urinprøve

​I forbindelse med undersøgelsen indsamles blod- og urinprøver. I vil blive anbefalet at kontakte jeres egen læge, såfremt resultater viser, at der er behov for yderligere undersøgelser eller behandling. Af hensyn til prøvetagningen bedes I møde middelfastende og undgå at tisse lige før I tager hjemmefra.


Middelfaste:

Af hensyn til måling af blodsukker og kolesteroltal vil vi bede jer være fastende og tørstende 2 timer før undersøgelsens start. Dvs. fra kl 8:00, hvis undersøgelsen starter kl 10:00
I må ikke spise, drikke, ryge, tygge tyggegummi eller spise pastiller – heller ikke sukkerfri, i perioden, hvor I faster.

Blodprøver:

Blodprøven skal tages efter 30 minutters hvile, så I vil lagt ned på en briks og slappe helt af. Der må ikke tales sammen før den sidste blodprøve er taget.
Børn under 10 år får ikke foretaget blodprøve – og ældre børn behøver ikke, hvis de ikke vil. Der er mulighed for at få lokalbedøvende creme på i god tid før blodprøven tages.
Ved blodprøvetagning tappes der mindre end 50 ml (ca. en tiendedel af en bloddonortapning).
Blodprøverne analyseres for kolesterol (total kolesterol, HDL og LDL), triglycerid, sukkerstofskifte (blodsukker, HbA1c) og hormonbalance (Aldosteron, renin, adrenalin og noradrenalin)
Hvis der er afvigelser i jeres prøveresultater vil I blive kontaktet. 

Urinprøve:

I løbet af undersøgelsen skal I opsamle en lille urinprøve. Prøven analyseres for albumin, natrium, kalium, creatinin.



Redaktør