Gå til hovedindhold

​​​​​​

Webinar om kommercielle determinanter for sundhed

​22. februar 2024​

I de seneste år har begrebet "kommercielle determinanter for sundhed" tiltrukket opmærksomhed i sundhedsforskning og -praksis. Begrebet kan spores tilbage til det bredere felt af sociale determinanter for sundhed, der undersøger, hvordan faktorer uden for sundhedssystemet påvirker sundhed. Mens sociale determinanter omfatter faktorer som uddannelse og boligforhold, undersøger "kommercielle determinanter for sundhed", hvordan private aktører med kommercielle interesser påvirker befolkningens sundhed – positivt og negativt.

Der har indtil for nyligt ikke ​været en klar og konsistent definition af begrebet eller veldefinerede metoder til at identificere kommercielle aktørers indflydelse på sundhed. I 2023 publicerede The Lancet en ny serie, der præsenterer en definition og rammer for at fremme en bedre forståelse af begrebet. Dette skal bidrage til en større forståelse af de strukturelle rammer, der former folkesundheden og metoder til at adressere "kommercielle determinanter for sundhed" i forskning og praksis.

Vi inviterede den anerkendte professor, Mark Petticrew fra London School of Hygiene and Tropical Medicine til at holde oplæg om kommercielle determinanter for sundhed. Mark Petticrew er medforfatter til flere af artiklerne om kommercielle determinanter i The Lancet serien samt redaktør af bogen "The Commercial Determinants of Health".

Webinaret blev arrangeret i et samarbejde mellem Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium, Statens Institut for Folkesundhed og Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse.​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden