Forebyggelseslaboratoriet satte fokus på system-orienterede tilgange i forebyggelse

​Den 5. februar samlede Forebyggelseslaboratoriet knap 150 deltagere fra kommuner, regioner, forskningsinstitutioner, fonde og civilsamfund til et webinar om system-orienterede tilgange i forebyggelse. 

Vent...

​Der var stor interesse fra mange forskellige aktører til webinaret om system-orienterede tilgange i forebyggelse, hvor projektleder for Forebyggelseslaboratoriet, Anders Blædel Gottlieb Hansen, introducerede til emnet, mens Jane Nautrup Østergaard, programkoordinator på Steno Diabetes Center Aarhus og Knud Ryom, adjunkt ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, præsenterede en indsats under udvikling i Randers Kommune.

Der var livlig debat efter oplæggene, hvor spørgsmålene og diskussionen bar præg af stor interesse for området fra flere forskellige fagligheder.

Præsentationer fra webinaret kan findes her.

Vi glæder os over den store interesse, og derfor vil vi allerede nu invitere til endnu et webinar om emnet den 25. marts med internationale oplægsholdere, hvor fokus vil være på evaluering. Der vil snarest komme mere information om dette her på hjemmesiden. 

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor