Gå til hovedindhold

​​​

Inspirations- og Netværksmøde 17. november 2022

​Forebyggelseslaboratoriet inviterer til Inspirations- og Netværksmøde d. 17. november 2022 i København, hvor temaet er bedre brug af data til at løfte sundheden​​. Danske og udenlandske eksperter vil gøre os klogere på, hvordan lokale og nationale data kan bidrage til at løse sundhedsudfordringer. På dagen vil der også være mulighed for at pitche idéer til projekter. 

Vent...

Kan sundheden løftes ved at bruge data bedre?

Bedre brug af data er blevet udråbt som en forudsætning for bedre forskning og behandling og som afgørende for at skabe bedre sundhed og et mere sammenhængende sundhedsvæsen.

Og der spirer nye initiativer frem, hvor relevante data bruges til at styrke folkesundhedsarbejdet gennem en såkaldt datadreven eller datainformeret tilgang. Data kan anvendes både i udviklingen, til monitorering og evaluering af nye indsatser og projekter.  

Til efterårets Inspirations- og Netværksmøde sætter vi spot på, hvordan lokale og nationale data kan være et udgangspunkt for beslutninger og bidrage til at løse de sundhedsudfordringer, vi står over for. Derfor har vi inviteret både danske og udenlandske eksperter, der vil gøre os klogere på denne problematik.

Formiddagen byder på oplæg af henholdsvis Harry Rutter, professor ved Department of Social & Political Sciences, University Bath, UK og Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse.

Harry Rutter vil komme med bud på, hvilken rolle brugen af lokale og nationale data spiller i design og evaluering af interventioner i komplekse systemer, samt hvordan systemtænkning kan anvendes i forhold til brugen af data på sundhedsområdet.

Charlotta Pisinger vil give os et indblik i, hvordan man i Danmark, i fællesskab med en række nationale aktører, har gjort store fremskridt på tobaksområdet bl.a. med brug af nationale data.

Efter frokost for vi besøg af Sigge Winther Nielsen, journalist, forsker, politisk analytiker og direktør i Djøf. Sigge vil fortælle om værdien af partnerskaber og vigtigheden af et fokus, der går på tværs af både sektorer, institutioner og organisationer, hvis vi politisk skal flytte noget på sundhedsområdet.

Eftermiddagen byder på tre korte eksempler på projekter, der har brugt data til at løfte sundheden:

  • Clara Heinze, ph.d.-studerende, Steno Diabetes Center Copenhagen. En datadreven og systemorienteret tilgang til sundhedsfremme på erhvervsuddannelser
  • Maria Koch Aabel, programleder, Sundhedsstyrelsen, Fælles om ungelivet
  • Mette Aadahl, professor, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Vores Sunde Hverdag. ​​

Oplægsholdere

Portræt

Sigge Winther Nielsen
Journalist, forsker, politisk analytiker og
Direktr i DJF​







​​PortrætHarry Rutter

Professor v. Dept. of Social & Political Science
University of Bath, UK​







Portræt

Charlotta Pisinger

Professor i Tobaksforebyggelse
Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse​






Praktisk

Tid: 17. november 2022 kl. 9.30-16.00

Sted: Danske Regioner, Dampfærgevej 22, 2100 Københa​​vn Ø

Læs mere om Inspirations- og Netværksmødet her. 

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden