Forebyggelseslaboratoriet har i samarbejde med Herlev-Gentofte Hospital deltaget i to arrangementer, hvis formål var at finde fælles løsninger for socialt udsatte patienter indlagt til abstinensbehandling. På et kickoff-møde den 13. maj 2019 og en heldagscamp den 23. maj 2019 blev forskellige grupper af fagprofessionelle involveret i et samskabelsesforløb. Konceptet benævnes helhedsledelse, og det overordnede mål var at udvikle en række tværfaglige pilotprojekter på området. Forebyggelseslaboratoriet har bidraget med viden om facilitering samt evaluering af samskabelsesprocessen og de enkelte pilotprojekter.
