Opsamling fra stiftende partnerskabsmøde

På det stiftende partnerskabsmøde d. 23. maj 2018 blev det Sektorfrie Forebyggelseslaboratorium præsenteret for en større kreds. Her kom deltagerne med værdifulde input, brugbare ideer og nye perspektiver til forebyggelseslaboratoriets arbejde. Drøftelserne på dagen foregik ved, at foreslåede temaer [1] blev diskuteret ved 9 cafébordsværksteder. Drøftelserne ved cafébordsværkstederne var et led i det indledende arbejde med at prioritere og udvælge relevante tematikker og fokusområder for laboratoriets arbejde de første 2 år.


Behov for nye løsninger
Det Sektorfrie Forebyggelseslaboratorium er sat i verden for at understøtte afprøvningen af nye forebyggelsesindsatser, der har fokus på partnerskaber som en ramme for seriøs brugerinvolvering og et helhedsorienteret blik på borgeren. Vi ønsker at forskning, udvikling og implementering tænkes tæt sammen og at borgere, professionelle aktører og beslutningstagere involveres i samskabende processer om udvikling, gennemførelse og evaluering af sociale og sundhedsfremmende aktiviteter i region, kommune og lokalsamfund. Det Sektorfrie Forebyggelseslaboratoriums indsatser vil have fokus på sundhed frem for på sygdom og på indsatser, der går på tværs af arenaer som eksempelvis daginstitutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, hospitaler, praktiserende læger, supermarkeder og idrætsklubber.

Temaer der blev udvalgt til drøftelse på det stiftende partnerskabsmøde
Det er svært at yde de mange drøftelser retfærdighed i én enkelt opsummering. Men visse spørgsmål var gennemgående i temaerne og var båret af både en frustration over at det er vanskeligt at ændre befolkningens sundhed, men samtidig også båret af en optimisme og konkrete eksempler på at forebyggelse virker, og at det faktisk kan lade sig gøre at danne partnerskaber der arbejder med at forbedre sundhed. Samtidig var der et oprigtigt ønske om at gå nye veje i forebyggelsen, tage ved lære af vores hidtidige erfaringer og afprøve både nye indsatser og organisatoriske løsninger.

Flere centrale spørgsmål var gennemgående i de fleste temaer:

1) "Et sundere sundhedsvæsen" - Hvilke indsatser og organisatoriske greb er virksomme i forhold til at ændre sundhedsadfærd?

  • Herunder bl.a. at vi bør forske i de organisatorisk gode løsninger, fx i Holbæk og Silkeborg, hvor man har gjort op med det siloopdelte hospital.
  • Ændring af sundhedsadfærd må ikke reduceres til KRAM-faktorer, fx over for psykiatribrugere, her er der brug for sociale løsninger før der kan tales om sundhed og livsstil.
  • Der skal udvikles proaktive muligheder for de borgere, der har særlige behov – man skal turde behandle borgere forskelligt.
  • Vi har masser af viden, men der er en mæthed/træthed ift. projekter, samtidig har vi stadigvæk på forebyggelsesområdet en mangel på forskning, som kan vise effekterne af indsatser der sættes i værk.
     

2) Hvordan og med hvilke værktøjer kan vi nå de udsatte grupper?

  • Herunder blev det bl.a. drøftet at vi har lavet mange direkte oplysningsindsatser men at disse primært rammer dem, der har mindst brug for det. Det samme gælder i forhold til, når vi rekrutterer frivillige. Vi får primært fat i dem med en mellemlang og lang videregående uddannelse.
  • Vi må smide vores berøringsangst over for at tale om alkohol i sundhedsvæsenet. Her kan vi tage ved lære af rygning.
  • Børn blev nævnt som den vigtigste målgruppe i forhold til at forebygge overvægt, kost- og inaktivitetsrelaterede sygdomme og i forhold til at fremme trivsel.
  • Særligt udsatte borgere med psykisk sygdom og dårlig mental sundhed blev fremhævet: Vi bør anskue mental sundhed meget bredt med udgangspunkt i sammenhængen mellem primær, sekundær og tertiær forebyggelse på tværs sektorer, herunder almen praksis samt være opmærksom på at dårlig mental sundhed ikke nødvendigvis fører til psykisk sygdom.

3) Sunde miljøer - Hvilke arenaer skal vi fokusere på i forebyggelse, hvis vi skal reducere problemerne med sektorovergange, fragmenterede og ukoordinerede indsatser spredt på forskellige aktører?

  • Det gik igen i mange drøftelser, at vi skal ud af systemtankegangen, forstået som en 'søjle-/kassetænkning både mellem regioner og kommuner, og mellem forvaltninger i kommunerne.
  • "Sektorfrit" handler ikke kun om overgangene mellem kommuner og regioner, men også om overgangene mellem det offentlige og civilsamfundet.
  • Vi må tage ved lære af adfærdsforskningen. Fysisk aktivitet og sunde kostvaner er stadigvæk et aktivt tilvalg; det skal i højere grad være et naturligt førstevalg, fremmet af tilgængelighed, strukturer og rammer. Kort sagt et større fokus på omgivelsernes betydning.
  • Mødesteder og fællesskaber som en sund ramme (dvs. uden alkohol og rusmidler) fremhæves som virkningsfuldt i forhold til mænds sundhed.

 

[1] De 19 foreslåede temaer: Forløb på tværs af sektorer, Mentalt helbred (børn, unge), Mere lighed i sundhed, Mentalt helbred (voksne, ældre), Setting-baserede sundhedsindsatser, Multisyge, Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd, Rygning, Health literacy, Involvering af frivillige, Børn og sundhed, Ensomhed, Stress, Mænds sundhed, Digitale løsninger, Involvering af virksomheder, Alkohol, Health in All Policies (HiAP), Mad og måltider.
Redaktør