Aktive fællesskaber til fastholdelse af fysisk aktivitet blandt borgere med svær overvægt, type 2-diabetes eller hjertekarsygdomme -med fokus på IT som redskab

Projektet er et samarbejde mellem Trygfondens Center for Aktiv Sundhed (CFAS) og Forebyggelseslaboratoriet, som muliggøres af midler fra CFAS. PT er projektet i designfasen og der søges efter en kommunal samarbejdspartner. Opstart forventes at være efterår 2020.

I projekt undersøges det, hvordan man kan organisere en sundhedsindsats, der kan øge og fastholde et højt fysisk aktivitetsniveau blandt borgere med svær overvægt, type 2-diabetes eller hjertekarsygdomme. Sundhedsindsatsen målrettes overgangen mellem endt forebyggelsestilbud og civilsamfundet. I projektet vil der være fokus på aktive fællesskaber og hvordan eksisterende IT-løsninger kan inddrages, med det formål at øge og fastholde fysisk aktivitet.

Baggrund

Fysisk aktivitet er et centralt element i forebyggelsen og behandlingen af kroniske sygdomme og vi ved, at fysisk aktivitet er forbundet med mange helbredsmæssige fordele, fx en forbedret prognose samt øget funktionsevne. Det anbefales at fysiske træningstilbud til borgere med kronisk sygdom tilrettelægges så det tager udgangspunkt i viden om borgerens hverdagsliv så de kan forankres efter endt tilbud.

Analyser af tidligere studier viser, at rådgivning og opfordring til fysisk aktivitet alene ofte er utilstrækkeligt til at forbedre prognostiske faktorer og tilbagefald til en mindre fysisk aktiv livsstil er ikke unormalt. Derfor er det bredt antaget, at der skal struktureret og superviseret træning til for at opnå effekter af træningstilbud. Dog er livslang supervision af fysisk aktivitet omkostningstungt med priser op til 75.000 kr. pr. livskvalitetsjusteret leveår.

IT-løsninger, såsom fx. smartphones, smartwatches og skridttællere, implementeres i stigende grad i indsatser inden for sundhedssystemet og disse tilgange kan fungere som et middel til vedvarende at øge, understøtte og fastholde fysisk aktivitet i borgerens hverdag. Ligeledes tyder meget på at den sociale interaktion og glæden ved at være en del af et aktivt fællesskab er centrale faktorer for at øge og fastholde et højt fysisk aktivitetsniveau. Derfor vil vi i dette projekt fokusere på aktive fællesskaber som en vigtig ramme for at øge og fastholde et højt fysisk aktivitetsniveau, samt på hvordan social støtte kan faciliteres gennem IT-løsninger.

Sundhedsindsatser, der samskabes gennem tværfagligt samarbejde, er både mere tilbøjelige til at blive anvendt af de tilsigtede, at afspejle borgerens virkelighed, samt at blive implementeret og have effekt på længere sigt. Rationalet for at bruge samskabelse er således at et tæt samarbejde med interessenter fra start og igennem udviklingsfasen af en sundhedsindsats, skaber en større forståelse for borgernes prioriteter, deres forståelse af problemet og mulige løsninger. Det er særligt vigtigt at bruge samskabelse når ejerskab til sundhedsindsatsen er påkrævet. Ejerskab er nøglen til at indsatsen er acceptabel for målgruppen og dermed gennemførlig i den 'virkelige verden'.  Samskabelse bygger på en række principper såsom, 1) inklusion af alle perspektiver og færdigheder, 2) respekt og værdsættelse af viden fra alle relevante interessenter, 3) opbyggelse og vedligeholdelse af et samarbejde der kan skabe ejerskab til den udviklede sundhedsindsats for alle parter.

Hypotesen i projektet er hvis borgere med svær overvægt, type 2-diabetes eller hjertekarsygdom tilbydes en IT-støttet intervention med fokus på aktive fællesskaber, som er udarbejdet i en samskabelsesproces mellem borgerne og relevante aktører, kan målgruppen øge og fastholde deres fysiske aktivitets- og funktionsniveau efter endt forebyggelsestilbud.

Design og forskningsplan

Projektet benytter sig af metoden samskabelse, hvor aktører løbende inkluderes i en række af workshops hvor de bliver stillet overfor en række problemstillinger relateret til øget fysisk aktivitet, brugen af IT og dannelse af blivende fællesskaber. Udgangspunktet for projektet er, at borgere fra vores målgruppe, kommuner, almen praktiserende læger, hospitaler, civilsamfundet, patientorganisationer og regionalt sundhedsvæsen mødes i et partnerskab og sammen udvikler en sundhedsindsats. Fokus i projektet vil være at skabe rammer for overgangen fra endt forebyggelsestilbud til civilsamfundet, og når nødvendigt fra civilsamfundet tilbage til sundhedssektoren. Den sundhedsindsats, der udvikles i samarbejde med borgere, praktikere, klinikere, civilsamfundet og patientforeninger vil resultere i en model, som kommunerne kan bruge til at udvikle og fastholde et formelt og effektivt samarbejde med lokale og civile samfundsaktører med det formål at øge og fastholde et højt fysisk aktivitetsniveau hos målgruppen. Modellen skal evalueres (både gennemførlighed, effekt og proces) og hvis den viser sig effektiv, rulles ud i større målestok.

Udgangspunktet for samskabelsesprocessen bliver en palet af muligheder hentet fra en litteraturgennemgang, hvor IT til støtte af øget fysisk aktivitetsniveau, samt redskaber og eksempler til at danne aktive fællesskaber vil blive præsenteret for deltagerne. Fokus vil være på evidensbaserede tilgange og må ikke indebære merudgifter for borgeren eller kommunen. Princippet vil være at dette udgangspunkt vil blive diskuteret og tilpasset med baggrund i deltagernes erfaringer og de organisationer, der deltager.

Projektet består af fire trin (1. Etablering af partnerskabet, 2. Indsamling af viden og kortlægning; 3. Samskabelse og indsatsudvikling; 4. Manual og prototyping), som er fordelt på følgende faser:

  1. Præfase: Etablering af partnerskabet
  2. Kortlægning af området (kortlægningsworkshop)
  3. Præsentation af kortlægningen for projektgruppen
  4. Samskabelsesworkshop 1 (indholdsdiskussion)
  5. Projektgruppe arbejder med inputs fra samskabelsesworkshop 1
  6. Samskabelsesworkshop 2 (enighed og tilpasning af indsatsen)
  7. Manual og test af prototype.

Efter udviklingen af intervention, vil den blive testet for gennemførlighed i et feasibility- og pilotstudie. Studiet indebærer både analyse af foreløbig effekt samt procesevaluering og danner baggrund for om der bør igangsættes bredere effektevaluering (pragmatisk randomiseret kontrolleret lodtrækningsundersøgelse) på et senere tidspunkt. Der vil desuden være fokus på en kvalificering af den organisering, der skal sikre brobygning mellem aktører og skabe de optimale rammer for patienternes motivation og fastholdelse i en fysisk aktiv livsstil.

Forebyggelseslaboratoriets rolle er i projektet at:

    • Designe samskabelsesprocessen i projektet
    • Gennemføre en problemudforskning og kortlægning af området
    • Analysere og sammenfatte problemudforskningen og kortlægningen af området for projektgruppen
    • Facilitere samskabelse i workshops
    • Følge op på og analysere input fra samskabelsesworkshops
    • Udarbejdelse og sammenskrivning af interventionsmanual
    • Bidrage til test af prototype.
        

Potentiale for partnerskabsalliancen

Projektet bidrager med erfaringer vedrørende overgangen fra klinisk effektstudie til 'real-life' setting og kan dermed være med til at give inspiration til, hvordan man bedst muligt bygger bro imellem forskning og praksis. Projektet giver desuden mulighed for:

  1. At tilvejebringe viden om potentialer og udfordringer i forhold til at skabe et partnerskab af en række forskellige aktører, der skal skabe forudsætningerne for at udvikle og implementere interventionen
  2. At undersøge hvilke udfordringer, der kan opstå i forbindelse med praksisimplementering af forskningsresultater og hvilke forudsætninger, der skal være på plads for at sikre en succesfuld implementering og forankring på lang sigt
  3. At udbrede kendskab til vigtigheden af at indtænke samskabelse og inddragelse af målgruppen i en tidlig projektudviklingsfase.

En IT-understøttet styrkelse af fysisk bevægelse, der tager højde for patientens hverdag, vil formentlig – enten direkte eller i justeret version – kunne benyttes af andre patientgrupper med kronisk sygdom og lignende udfordringer, fx KOL-patienter.

 Partnere

  • Initiativtagerne til projektet er Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Forebyggelseslaboratoriet, Steno Diabetes Center Sjælland og Center for Diabetes i Københavns Kommune under sparring med læger, kommuner og civilsamfundsaktører.
Redaktør