Proaktiv patientrådgivning til særligt sårbare hjertepatienter

Trods overbevisende evidens for positiv effekt af hjerterehabilitering viser forskning, at mange patienter – ikke mindst særligt sårbare grupper – ikke deltager i eksisterende rehabiliteringstilbud.

Strukturelle barrierer i form af uhensigtsmæssig organisering af hjerterehabilitering samt udfordringer ved sektorovergange betyder, at mange sårbare patienter har svært ved at navigere i tilbuddene. Dårlig økonomi, svage sociale relationer, praktiske udfordringer relateret til arbejde og afstand til rehabiliteringstilbud samt forskellige erfaringsbaserede sundheds- og risikoforståelser spiller ligeledes en vigtig rolle (social ulighed og barrierer for hjerterehabiliteringsocial ulighed og barrierer for hjerterehabilitering), og for ikke-dansktalende har også sprog, køn og kulturelle forståelser stor betydning (hjerterehabilitering blandt migranterhjerterehabilitering blandt migranter).

Dette projekt afprøver en flerstrenget indsats, der igennem en kombination af tilbud fra hospital, kommune, patientforening og aftenskole søger at fremme, at flere sårbare patienter deltager i relevant rehabilitering tilpasset deres behov og ressourcer. Dette skal ske ved at:

  1. understøtte bedre overgang fra hospital til kommunale rehabiliteringstilbud gennem styrket samarbejde mellem hospital og kommune samt proaktiv rådgivning fra Hjerteforeningen.
  2. udvikle og afprøve tilbud målrettet sårbare patienter, herunder patienter, der ikke taler dansk.
  3. øge adgangen til tilbud i civilsamfundet igennem udvikling af målrettede tilbud samt en struktur og proces for mulig henvisning til aftenskoletilbud.

I projektet identificeres socialt sårbare hjertepatienter ud fra to screeningsparametre: social støtte og mental sundhed. Socialt sårbare patienter bliver efter udskrivelse tilbudt et opkald fra en rådgiver fra Hjerteforeningen, som er trænet i proaktiv rådgivning og støtte; derudover tilbydes patientgruppen at deltage i særligt tilpasset rehabilitering. Der er tale om et lodtrækningsstudie med en procesevaluering og en samskabelsesproces, hvor rehabiliteringstilbuddene udvikles i fællesskab mellem hospital, kommune og hjertepatienter.

 

Forebyggelseslaboratoriets rolle

I projektet har Forebyggelseslaboratoriet foreløbigt bidraget til:

  • udarbejdelsen af et pilotprojektdesign med fokus på implementering, proces- og effektevaluering.
  • udarbejdelsen af en række fondsansøgninger.

 

I tilfælde af eksterne finansieringsmidler er det hensigten, at Forebyggelseslaboratoriet bidrager yderligere via:

  • facilitering af samskabelsesworkshops, hvor rehabiliteringstilbud udvikles og kvalificeres i fællesskab mellem relevante aktører og borgere.
  • sparring i forbindelse med udvikling og tilpasning af den proaktive rådgivningssamtale.

Det øvrige arbejde med at udvikle skræddersyede rehabiliteringstilbud samt gennemførelse af selve pilotstudiet varetages af forskere ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse.

 

Potentiale for Partnerskabsalliancen

  • Projektet giver praksiserfaring og større viden om, hvorvidt en høj grad af samskabelse og udvikling på tværs af centrale aktører, herunder patienterne selv, medfører relevante hjerterehabiliteringstilbud, der imødekommer patientgruppens behov og ressourcer, og dels et bæredygtigt, tværsektorielt samarbejde imellem region, kommuner og patientorganisation.
  • Herudover medfører projektet ny viden om sektorovergange og om, hvorvidt en patient-/interesseorganisation kan bygge bro mellem hospital og kommuner og i så fald hvordan.

    Projektet afprøver nye måder at samarbejde på tværs af sektorer og danner dermed grobund for nye alliancer i forbindelse med hjerterehabilitering. Resultaterne af projektet kan bruges til at udvikle tværsektorielle samarbejder på andre lokationer og andre sygdomsområder.

 

Pilotstudiet medfører desuden en række undersøgelsesmuligheder, der er relevante i større sammenhæng, for eksempel i relation til andre kroniske sygdomme. Studiet giver mulighed for:

  • at undersøge de udfordringer, der kan opstå i forbindelse med rekruttering til rehabiliterende indsatser blandt sårbare grupper.
  • at se nærmere på effekten af proaktiv rådgivning, herunder om det proaktive element gør en forskel i forhold til funktionsevne, livskvalitet og evne til egenomsorg blandt netop denne gruppe patienter og øger andelen af patienter, der deltager i rehabilitering .
  • at teste anvendelsesværdien af det benyttede screeningsredskab og give et billede på, om screeningsspørgsmålene reelt indfanger den rigtige målgruppe.

 

Partnere

Hjerteforeningen

Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse & Steno Diabetes Center Copenhagen

Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Hjertemedicinsk Ambulatorium, Hvidovre Hospital

Indvandrermedicinsk Klinik, Hvidovre Hospital

Genoptræningscenter Albertslund (varetager hjerterehabilitering for Hvidovre, Glostrup, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Høje Taastrup og Albertslund Kommune)

Dansk Oplysnings Forbund

Redaktør