Ofte stillede spørgsmål

​Her kan du læse svar på de ofte stillede spørgsmål


Fra hvilke patienter gemmes der en blodprøve på i Region Hovedstadens Biobank?

I Region Hovedstadens Biobank gemmes der en blodprøve på alle indlagte, ambulante og akutte patienter, der har fået foretaget en blodtypetest eller en blodtypeantistof screening. Der gemmes kun en prøve per patient. Prøverne i biobanken egner sig hovedsagelig til genetiske studier.

Som følge af COVID-19 pandemien har Region Hovedstadens Biobank ikke indsamlet rest prøver i perioden mart til september 2020.



Hvad er formålet med Region Hovedstadens Biobank?

Målet med biobanken er at bruge blodprøverne til forskning i sygdomme i befolkningen, og dermed bidrage til ny viden og udvikling af bedre behandling til patienter



Hvornår indgår en blodprøve fra Region Hovedstadens Biobank i et forskningsprojekt?

Det er ikke alle patientprøver, der indgår i et forskningsprojekt. Prøver bliver kun udvalgt til et forskningsprojekt, hvis patienten er diagnosticeret eller behandlet for den sygdom projektet handler om.



Hvad gør jeg, hvis jeg vil vide, om min prøve er gemt i Region Hovedstadens Biobank?

​​Hvis vi har gemt en blodprøve fra dig i Region Hovedstadens Biobank, har du modtaget (eller vil senere modtage) et brev med information herom.



Hvad gør jeg, hvis jeg ikke ønsker at mine prøver bruges til forskning?

​Som patient har du ret til at beslutte at dine blodprøver kun må anvendes til behandling af dig selv. Du skal registrere en sådan beslutning i 'Vævsanvendelsesregisteret'. Din beslutning har ingen betydning for din nuværende eller kommende behandling.

Hvis du ikke ønsker, at din blodprøve, eller andet biologisk materiale, må bruges til vores forskning i sygdomme, kan du framelde dig via Vævsanvendelsesregisteret ved at sende en besked til Sundhedsdatastyrelsen på borger.dk. 

Vi tjekker hvem er er registreret i Vævsanvendelsesregisteret ved hvert nyt forskningsprojekt og hvis du har registreret dig der, vil vi destruere alle prøver fra dig og undlade at bruge dine data i ny forskning, selvom de evt. er brugt i allerede, afsluttede analyser og artikler. Derudover kan du henvende dig til os på Region Hovedstadens Biobank sikker mail for at anmode om at dine data bliver slettet. Vi vil herefter slette dine data indenfor lovgivningens rammer.

Inden for lovens rammer må vi dog ikke slette data, der allerede indgår i analyser hvis resultater danner grundlag for en videnskabelig publikation, da vi har pligt til at gemme disse. Dette er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og skyldes dansk tilslutning til videnskabsetiske principper, der kræver, at man kan gå data efter og kontrollere om forskningen er ordentligt udført; alle resultater skal kunne genskabes (Lov om Videnskabelig uredelighed m.v.). Data vil naturligvis ikke blive brugt i nye analyser.

Læs mere om mulighederne for fravalg på vævsanvendelsesregisterets hjemmeside.

Skriv sikkert til Region Hovedstadens biobank med Digital Post via borger.dk (login med NemID).


Hvad gør jeg, hvis jeg har fået brev om, at min blodprøve er brugt i forskning, og jeg ønsker at min blodprøve destrueres, og mine data fremover udgår af forskningen?

​Hvis du ønsker at din blodprøve destrueres og dine data fremover udgår af vores forskning, kan du kontakte os.

Skriv sikkert til Region Hovedstadens biobank med Digital Post via borger.dk (login med NemID) 



Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil have min blodprøve, indgår i et forskningsprojekt?

Forskningsprojekterne tager udgangspunkt i prøver, der allerede er indsamlet i Region Hovedstadens Biobank, og man kan derfor ikke tilmelde sig forskningsprojekter. Din prøve vil indgå, hvis du er diagnosticeret eller behandlet for en af de sygdomme, der forskes i.



Hvem har givet tilladelse til at opbevare og analysere blodprøverne?

​Alle forskningsprojekterne som anvender data fra Region Hovedstadens Biobank er godkendt af National Videnskabsetisk Komite og Datatilsynet. Indtil nu har National Videnskabsetisk Komite givet dispensation for indhentelse af patienternes informerede samtykke til forskningsprojekter på grund af forskningens sundhedsnytteværdi.



Hvorfor har Region Hovedstadens Biobank sendt beskeder ud

Region Hovedstadens Biobank ønsker størst mulige åbenhed og informerer nu patienterne via e-Boks om, at de har en prøve i Region Hovedstadens Biobank og at der udføres forskning og omfattende genetisk testning på nogle af prøverne. Brevet fortæller også, at de patienter, som ikke ønsker at være en del af Region Hovedstadens Biobank, kan framelde sig via Vævanvendelsesregistret ved at skrive til Biobanken.



Hvorfor beder man ikke bare alle patienter om samtykke til at deres prøver indgår i forskning?

Det er uforholdsmæssigt vanskeligt at gennemføre en aktiv indhentelse af samtykke på så mange deltagere, som findes i Region Hovedstadens Biobank. Loven om indhentelse af samtykke kræver, at den enkelte gives både mundtlig og skriftlig information om projektet, at personen har ret til betænkningstid og at personen underskriver et informeret samtykke. Dette kan ikke praktisk lade sig gøre på alle de mange deltagere i Region Hovedstadens Biobank.

Herudover er denne løsning uhensigtsmæssig for kvaliteten af forskningsresultaterne da forskning har vist, at hvis man beder en stor gruppe deltagere om at samtykke til forskning, vil en stor andel undlade at svare – og den andel er ikke repræsentativt fordelt. Det er i høj grad de socialt svageste, der ikke svarer, og som så ikke ville være en del af forskningen med risiko for, at vi ikke bliver klogere på sygdom og behandling af netop denne gruppe. Dette er samlet set ikke til gavn for patienterne. 



Hvordan vil region Hovedstaden fremadrettet sikre information til patienter?

Ved at informere patienterne via e-Boks som det er gjort i efteråret 2020 og vil blive gjort fremadrettet, ønsker Region Hovedstadens Biobank højest mulige åbenhed. Patienterne vil fremadrettet blive informeret om, at de har en prøve i Region Hovedstadens Biobank og at der udføres forskning og omfattende genetisk testning på nogle af prøverne. Brevet fortæller også, at de patienter, som ikke ønsker at være en del af Region Hovedstadens Biobank, kan framelde sig via Vævanvendelsesregistret samt at patienter, hvis blodprøver allerede er anvendt i forskningsprojekter, kan anmode om sletning af data ved at skrive til Region Hovedstadens Biobank. 



Hvilket respons har I fået på jeres e-Boks breve?

Vores aktive henvendelse via e-Boks brev til patienter, som har prøver i Region Hovedstadens Biobank, har vist, at det er under 1% af disse patienter, som fravælger, at der kan forskes i deres prøver eller som ønsker, at deres prøver destrueres. Dette viser, at det for langt de fleste deltagere ikke opleves som en ulempe eller en gene at deltage i forsøgene. 



Hvad håber I at opnå med udsendelse af de mange e-Boks breve?

Vi håber, at den løsning vi har valgt, vil bevare kvaliteten af den forskning der udgår fra Region Hovedstadens Biobank samtidig med, at patienterne føler sig hørt og er tydeligt informeret om deres selvbestemmelse over deres egne prøver og data. Vi håber dermed at kunne understøtte en forståelse af, at vi i sundhedsvæsenet kan bruge sådanne prøver og data i vores bestræbelser på gennem forskning at udvikle bedre behandlinger i fremtiden.



Hvilken forskning foregår der på prøver i Regions Hovedstadens Biobank

Blodprøverne i Region Hovedstadens Biobank bliver brugt til forskning i f.eks. i barnløshed, hjerte-kar-sygdomme, gigtsygdomme, knogleskørhed og smertetilstande.

Alle forskningsprojekterne er godkendt af Videnskabsetisk Komité og overholder Databeskyttelsesloven og  EU's persondataforordning (GDPR), som har til formål at beskytte personoplysninger. 

Region Hovedstadens Biobank er fortrinsvis en biobank til genetisk forskning, og i mange projekter indgår omfattende genetiske undersøgelser, hvor man undersøger hele arvematerialet for forskellige varianter af generne.  Disse undersøgelser udføres i samarbejde med det islandske firma deCODE genetics.



Hvad kan prøverne i Region Hovedstadens Biobank bruges til?

Region Hovedstadens Biobank er fortrinsvis en biobank til genetisk forskning og i mange projekter indgår omfattende genetiske undersøgelser, hvor man undersøger hele arvematerialet for forskellige varianter af generne.  Disse undersøgelser udføres i samarbejde med det islandske firma deCODE genetics.



Hvordan udgives resultaterne fra forskningen?

Resultater fra forskningen og forskningssamarbejdet med deCODE genetics publiceres i videnskabelige artikler, hvor forfatterskaber tildeles jf. internationale anbefalinger (ICMJE). Det betyder at både danske og islandske forskere kan være første- og seniorforfattere afhængig at type af studie. Islandske forskere vil typisk være første- og seniorforfattere på studier hvor de danske genetiske data bruges til at bekræfte fund i andre populationer og således indgår i et større internationalt samarbejde om at finde genetiske årsager til sygdom. 



Hvem er deCODE genetics?

Region Hovedstadens Biobank har i flere år haft et forskningssamarbejde med deCODE genetics. deCODE genetics er et af verdens største forskningscentre indenfor genanalyser og har både den nødvendige kapacitet og erfaring. deCODE genetics har betalt de genetiske analyser og har udført kvalitetskontrol for Region Hovedstadens Biobank af data. deCODE genetics kan i forbindelse med forskningssamarbejdet søge om samarbejde med forskere i Region Hovedstadens Biobank. I disse tilfælde bruger vi danske genetiske data til at bekræfte fund gjort i andre genetiske populationer, hvor data således indgår i et større internationalt samarbejde om at finde genetiske årsager til sygdom. 



Er der indgået juridiske aftaler med deCODE genetics?

Der er indgået juridisk bindende aftaler med deCODE genetics om håndtering og analysering af de danske data, godkendt af Region Hovedstadens Videnscenter for Dataanmeldelser og den Nationale Videnskabsetiske Komité hvor deCODE genetics er databehandler for den dataansvarlige part, dvs. Region Hovedstaden. deCODE genetics udfører således kun analyser på danske data, hvis det er besluttet af den dataansvarlige.



Har deCODE genetics investeret penge i projektet?

​Ja, deCODE genetics har uden betaling udført de genetiske analyser til projektet. deCODE genetics investerer herudover løbende i fælles akademiske samarbejder. Der er ingen økonomiske transaktioner mellem deCODE genetics og Region Hovedstadens Biobank. 



Hvad er tilfældighedsfund?

​Tilfældighedsfund er når man under forskningen finder genetiske varianter der har en sikker sammenhæng med genetisk sygdom, og som forskerne ikke specifikt har ledt efter

Læs mere om tilfældighedsfund



Hvad sker der, hvis der bliver opdaget en alvorlig genetisk betinget sygdom i et forskningsprojekt?

​Ved en omfattende genetisk undersøgelse kan vi i sjældne tilfælde finde en variant af et gen, som har en sikker sammenhæng med alvorlig genetisk betinget sygdom. Sådanne fund, som forskerne ikke har ledt efter, kaldes 'tilfældighedsfund'. Hvis vi i forbindelse med et forskningsprojekt finder et tilfældighedsfund, følger vi retningslinjerne fra Den Nationale Videnskabsetiske Komite. 

Se retningslinjerne på Den nationale Videnskabsetiske Komites hjemmeside.

Hvis den pågældende sygdom kan forebygges eller behandles, vil vi kontakte dig. Det kan i visse tilfælde også blive aktuelt at informere dine familiemedlemmer om en sådan arvelig sygdom. Dette vil vi selvfølgelig først drøfte med dig.

Det er vigtigt at understrege, at vi ikke tilbyder en systematisk gennemgang af dine gener for alle kendte anlæg for sygdomme. Vi kontakter dig derfor kun, hvis vi i forbindelse med vores forskning tilfældigt opdager alvorlige ændringer i dine gener.



Hvordan er datasikkerheden i Region Hovedstadens Biobank?

Region Hovedstadens Biobanks data ligger på den danske life science supercomputer, Computerome, som har exceptionelt høje krav til datasikkerhed.

Computerome benytter den såkaldte secure cloud technology. Forskerne har udelukkende adgang til deres egne projektdata og kan kun arbejde med den del af data, der er nødvendige for at kunne besvare netop deres forskningsspørgsmål.  Forskerne kan ikke kopiere eller flytte data. Forskerne arbejder kun på pseudonymiserede data. Pseudonymisering er i databeskyttelsesforordningen defineret som behandling af personoplysninger på en sådan måde, at personoplysningerne ikke længere kan henføres til en bestemt registreret uden brug af supplerende oplysninger. Det er kun Region Hovedstadens Biobanks data manager, der har adgang til CPR-nummer på Computerome. De forskere som arbejder på Computerome kan således ikke identificere enkeltpersoner i datasættet. 

Der føres log over alt arbejde på Computerome. 



Hvordan opbevares data på deCODE genetics?

Hos deCODE genetics kan de ikke tilgå andet end pseudonymiserede data på forsøgspersonerne. Det logges også hvem der har adgang til data på de enkelte projekter. Alle kliniske data slettes efter statistisk analyse, der udføres som del af kvalitetskontrol på foranledning af Region Hovedstadens Biobank. Som led i samarbejdet med deCODE genetics, har Region Hovedstadens Biobank inspiceret deCODE genetics' behandling af data på Island.



Er der foretaget persondataretlig konsekvensanalyse?

Forskningen under Region Hovedstaden Biobank er dækket af Region Hovedstadens generelle databeskyttelsesretlige vurdering. Derudover har Region Hovedstaden besluttet at lave en specifik persondataretlig konsekvensanalyse (DPIA) vedrørende samarbejdet mellem deCODE genetics og Region Hovedstadens Biobank. Denne analyse er under udarbejdelse.



Sender vi data til udlandet?

Patientprøverne fra Region Hovedstadens Biobank analyseres hos deCODE genetics på Island og der opbevares genetiske oplysninger hos deCODE genetics på Island samt i Danmark. Der er indgået juridisk bindende aftaler med deCODE genetics om håndtering og analysering af de danske data, godkendt af Region Hovedstadens Videnscenter for Dataanmeldelser og den Nationale Videnskabsetiske Komité.  Forskningssamarbejdet med deCODE genetics ligger under dansk lov og EU-lovgivning og overholder derfor de samme krav og regler om dataadgang og -sikkerhed. 



Bliver der tjent penge på patienternes data?

​Nej, patienternes data sælges ikke, og der er ingen, der tjener penge på data. De bruges kun i forskningsøjemed, og kun i forskningssamarbejder, hvor danske forskere indgår.



Kan forsikringsselskaber få adgang til patienternes data?

Nej, forsikringsselskaber må ikke behandle oplysninger om folks sundhedsrisiko. Det står i forsikringsaftaleloven og er ulovligt.



Kan politiet få adgang til patienternes data?

Region Hovedstadens Biobank udleverer ikke data til politiet. Hvis der kommer en dommerkendelse i forbindelse med en konkret sag, kan Region Hovedstadens Biobank være nødt til at udlevere data på samme måde som andre sundhedsoplysninger på hospitaler skal udlevere materiale hvis der er dommerkendelse.



Gemmes genetiske data i Nationalt Genom Center?

​Region Hovedstadens Biobank udleverer ikke patienternes data til Nationalt Genom Center.




Redaktør