Flere børn overlever kræft - men lider af alvorlige senfølger

​I takt med at flere børn overlever kræft, er der øget behov for at forske i de fysiske, følelsesmæssige og sociale senfølger, som kan påvirke børnene hele livet. Nationalt forskningscenter for børnekræft, CONTROL, samler al børneonkologisk forskning og lægger vægt på forebyggelse og behandling af senfølger.

​En indlagt dreng tegner. Foto: Colourbox.

Alvorlige senfølger

Mange børn oplever senfølger efter behandling af kræft, som påvirker dem langt ind i voksenlivet. De kan have svært ved at vokse, som de skal, deres reproduktionsevne kan blive svækket, så de har sværere ved at få børn, og de har øget risiko for stofskiftesygdomme. Derudover har børnene mange faglige, sociale og relationelle udfordringer, som har indvirkning på deres tilknytning til venner, uddannelse og arbejdsmarked.

Nationalt forskningscenter for børnekræft


CONTROL er et nyoprettet nationalt forskningscenter, der, med midler fra Kræftens Bekæmpelse og Børnecancerfonden, dækker alle grene af børnekræftsforskning. På tværs af discipliner og fokusområder skal CONTROL fremme diagnostik og behandling af alle former for børnekræft, herunder forebyggelse og behandling af senfølger og kronisk sygdom. CONTROL består af 17 arbejdspakker og ledes af professor Kjeld Schmiegelow, fra Børneonkologisk Klinik, Bonkolab, på Rigshospitalet, i samarbejde med professor Henrik Hasle fra Aarhus Universitetshospital.

Fra gener til miljø

I CONTROL spænder forskning i senfølger bredt. En gruppe undersøger de genetiske faktorer, der har betydning for at udvikle børnekræft, men også de faktorer, der er associeret med bestemte senfølger og muligheden for at stå imod dem. En anden gruppe undersøger de miljømæssige aspekter af børnekræft og senfølger, herunder forældres uddannelse og indtægtsniveau. Endelig har en gruppe fokus på de fysiologiske og psykosociale aspekter af kræft og senfølger og mulighederne for at inddrage fysisk aktivitet og leg i behandlingen.

Risikofaktorer og familiemønstre

Professor og overlæge i Senfølge Enheden, Onkologisk Klinik på Rigshospitalet, Christoffer Johansen, er ansvarlig for CONTROL-arbejdspakken om senfølger. Med udgangspunkt i eksisterende data fra Landspatientregisteret undersøger han sammenhængen mellem forældres sygdomsmønster og børns senfølger:

”Vi arbejder ud fra en idé om, at de senfølger, som børnene bliver diagnosticeret med, forekommer i de samme organer, som børnenes forældre har sygdomme i. Der er med andre ord en arvelig faktor, der betyder, at et barn med kræft hyppigere får symptomer i de organer, som faren eller moren i forvejen har problemer med. Det samme gælder symptomer, der kommer senere i livet. Når børnene udvikler senfølger, vil det ofte være i de organer, som forældrene har sygdom i”, forklarer Christoffer Johansen.

Viden gennem de danske registre

De danske registre giver enestående muligheder for at indhente data:

”Oplysningerne om forældrenes sygdom kan vi få fra Landspatientregisteret, og, ved hjælp af forældrenes og børnenes CPR-nummer, kan vi koble disse data sammen. De kliniske databaser registrerer akutte forgiftninger hos børn i behandling for kræft.

Samtidig kan registrering af den konkrete behandling, herunder kemoterapi, støttende medicin og resultater fra blodprøver og andre undersøgelser, kombineres. Det giver os mulighed for at finde mønstre, som bedre kan forklare forgiftninger, men også på sigt kan forudsige, hvilke patienter der er i risiko for at få en bestemt forgiftning,” siger Christoffer Johansen.

Leg og fysisk form

Foreløbige resultater viser, at børn med kræft mister op til 50 % af deres kondition som følge af sygdom og behandling, så fysisk træning under kræftbehandlingen kan afhjælpe tabet af kondition. Børns fysiske form har betydning for udviklingen af senfølger af behandlingen.

Når børnene er i dårlig form, hæmmer det deres mulighed for at gå i skole og deltage i sportsaktiviteter og fritidsinteresser på lige fod med deres jævnaldrende kammerater. En bedre kondition kan forbedre børns livskvalitet.

Lektor og leder af Børneonkologisk Klinik, Bonkolab, på Rigshospitalet, Hanne Bækgaard Larsen, og Thomas Frandsen, overlæge og projektchef for BørneRiget på Rigshospitalet, er ansvarlige for CONTROL-arbejdspakken om leg og fysik aktivitet.

”Vi har to studier til at undersøge effekten af fysisk aktivitet gennem legebaseret træning. Ét studie omhandler de 1-5-årige, hvor vi undersøger, om principperne fra familieidræt kan forbedre børnenes grovmotoriske funktion”, forklarer Hanne Bækgaard Larsen. I et andet studie undersøger hun og Thomas Frandsen effekten af systematisk neuro-muskulær træning for de 6-18-årige baseret på legende principper.

Oplæring af børnenes klassekammerater

Udover studierne i fysisk aktivitet, har Hanne Bækgaard Larsen og Thomas Frandsen lanceret et uddannelsesmæssigt aspekt. ”Vi vil videreudvikle et allerede eksisterende program, der hedder RESPECT, hvor vi uddanner børn med kræfts klassekammerater i, hvad kræft er”, fortæller Hanne Bækgaard Larsen og tilføjer:

”Udover at børnene bliver klædt på til at håndtere, at deres kammerat har kræft, får det kræftramte barn besøg af deres klassekammerater på hospitalet, så de kan lege og være sammen. Derved fastholder vi deres sociale relationer.”

Også personalet vil blive inddraget i et uddannelsesforløb, hvori leg bliver en integreret metode. ”Vi introducerer et nyt tiltag om anvendelse af legende principper som led i personalets pleje og behandling, og dermed lægger vi op til en bredere forståelse af behandling, hvor leg og aktivitet er en integreret del”, slutter Hanne Bækgaard Larsen.


Fakta

Nationalt forskningscenter for børnekræft, Childhood Oncology Network Targeting Research, Organization and Life expectancy (CONTROL), blev etableret i begyndelsen af 2020 med Knæk Cancer-midler fra Kræftens Bekæmpelse og midler fra Børnecancerfonden. 


CONTROL koordineres fra BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet og ledes af professor og overlæge Kjeld Schmiegelow, Rigshospitalet, i samarbejde med professor og overlæge Henrik Hasle, Aarhus Universitetshospital.


Målene med det nye forskningscenter er, at den samlede 5-års overlevelse øges fra 85 % til 90 %, at bivirkninger og senfølger til behandlingen reduceres, og at patienternes livskvalitet forbedres.


Forskningen i centret organiseres i 17 arbejdspakker, som dækker omfattende tværfaglige forskningsområder fra diagnostik, genetiske analyser og etik til udvikling af nye behandlinger og forskning i livskvalitet i form af blandt andet aktivitet og leg samt håndtering af senfølger.

Redaktør