Forsker løser mysteriet bag søvnsygdommen narkolepsi

​Forsker Birgitte Rahbek Kornum har sammen med forskere på Stanford University fundet ud af, hvad der forårsager søvnsygdommen narkolepsi​

Tre millioner mennesker i verden lider af søvnsygdommen, som betyder, at de kun kan sove eller holde sig vågne i få timer ad gangen. ​Foto: Jeppe Carlsen

Bag al god forskning gemmer sig mennesker, som har lagt en stor del af deres liv i arbejdet. Man kommer ikke sovende til store resultater. Men hvad er egentlig drivkraften bag? 

”Drivkraften for mig er, at det er sjovt at nørde. Jeg kan godt lide at være med til at fylde huller ud i den viden, vi har. Jeg elsker at prøve at komme til at forstå alle detaljer og at se ned på hjerneceller i et mikroskop og så opdage, at de lyser i den rigtige farve,” siger Birgitte Rahbek Kornum, seniorforsker på Glostrup Hospital. 


I slutningen af 2013 afdækkede hun sammen med forskere fra Stanford University i USA mysteriet bag søvnsygdommen narkolepsi. Det skete i en videnskabelig artikel i tidsskriftet Science Translational Medicine. Indtil da antog forskerne, at narkolepsi var en såkaldt autoimmun sygdom – altså en sygdom, hvor kroppens immunforsvar nedbryder raske celler i hjernen. Men ingen havde påvist den konkrete sammenhæng. Når man har narkolepsi, kan man kun sove eller holde sig vågen i få timer ad gangen. 

Gennembruddet

Gennembruddet kom, da Birgitte Rahbek Kornum var gæsteforsker på Stanford University. I begyndelsen af 2011 var hun færdig med det projekt, som hun havde flyttet familien med mand og to små børn til Californien for at løse. Hvad skulle hun så kaste sig over? 

Narkolepsi efter vaccination

”På det tidspunkt var der begyndt at komme historier om børn, der måske havde udviklet narkolepsi efter vaccination mod svineinfluenza i 2009, dengang der var optræk til en global epidemi. Vi gik og talte meget om, at det måtte vi bruge videnskabeligt, og så udviklede det nye projekt sig,” fortæller Birgitte, der tog fat på en ny periode med meget arbejde i laboratoriet og ved computeren.

Fandt de specifikke celler

”Nogle gange var klokken pludselig kvart i seks, før jeg hentede mine børn,” fortæller hun, men børnene var nu i gode hænder. Det nye forskningsprojekt gik ud på at undersøge, om de tre proteiner, som fandtes i influenzavaccinen, og som findes i den rigtige virus, kunne udløse den autoimmune reaktion i hjernen. Svaret var ja, det kunne ét af proteinerne. For første gang nogensinde kunne Birgitte Rahbek Kornum og kollegerne fortælle verden, hvilke specifikke celler i immunforsvaret, der ødelægger specifikke nerveceller i hjernen, som er med til at kontrollere søvnen. Når de er ødelagt, får man narkolepsi. 

Derfor opstår fejlen 

Fejlen opstår, fordi immunforsvaret tror, at der er influenzaprotein på hjernecellernes overflade. I virkeligheden er det signalstoffet hypocretin, der sidder på hjernecellerne, men det ligner svineinfluenza-proteinet så meget, at immunforsvaret tager fejl og går til angreb. 

Hypocretin er et signalstof, som er vigtigt for hjernens evne til at regulere døgnrytmen. Forskerne fandt også ud af, at det ikke er alle mennesker, der har de bestemte celler i immunforsvaret, som udløser angrebet. Derfor er det nu muligt på et tidspunkt at udvikle en test, hvor en blodprøve kan afsløre, om man har narkolepsi eller er disponeret for det.

Fandt fejlen i immunforsvaret

Det nye forskningsprojekt gik ud på at undersøge, om de tre proteiner, som fandtes i influenzavaccinen, og som findes i den rigtige virus, kunne udløse den autoimmune reaktion i hjernen. Svaret var ja, det kunne ét af proteinerne. For første gang nogensinde kunne Birgitte Rahbek Kornum og kollegerne fortælle verden, hvilke specifikke celler i immunforsvaret, der ødelægger specifikke nerveceller i hjernen, som er med til at kontrollere søvnen. Når de er ødelagt, får man narkolepsi. 

Derfor er det nu muligt på et tidspunkt at udvikle en test, hvor en blodprøve ​kan afsløre, om man har narkolepsi eller er disponeret for det. Måske man langt ude i fremtiden kan udvikle en forebyggende behandling. Den findes ikke i dag. I 2014 er Birgitte Rahbek Kornum i Danmark igen og leder en gruppe på ni forskere i Molekylærbiologisk Søvnforskningsenhed på Glostrup Hospital.

Redaktør