Intensiv genoptræning hjælper patienter med blodprop hurtigere i gang

​Et forskningsprojekt på Herlev Hospital gør det muligt for patienter med blodprop i hjernen at genoptræne hjemme foran computeren​​​.

​​​​​​​”Jeg er rigtig glad for muligheden for at komme til at træne meget. Jeg er klar til at gøre en indsats,” siger Bent. Det er fem dage siden, han blev ramt af en blodprop i hjernen. Foto: Jeppe Carlsen​

Det er fem dage siden, Bent blev ramt. Nu sidder han foran en fjernsynsskærm på Neurologisk Afdeling på Herlev Hospital. Men han skal hverken se nyheder eller film.

Han skal bruge skærmen til at komme i gang med den træning af krop og hjerne, som er yderst vigtig, når man har haft en blodprop i hjernen. Forskningen viser, at jo før man kommer i gang med intensiv, hyppig træning over længere tid, desto mere af hjernens og kroppens kraft kan man genvinde og bevare.

Kan dagligt træne hjemme

Med det nye træningsprogram kan Bent træne dagligt derhjemme i tråd med anbefalingerne. Det gængse tilbud i Danmark er træning to gange om ugen i en halv time, ofte på hold. I dag ligger Bents højre hånd lidt slapt på låret. En blodprop i hjernen er noget, der sætter sine spor. 

Men hans blik er stærkt, og hans gnist fejler ikke noget. Faktisk er han topmotiveret. For hvem har lyst til at være afhængig af andres hjælp til helt almindelige gøremål som at spise og tage tøj på, hvis man kan lære at klare sig selv? 

Glad for at træne 

”Jeg er rigtig glad for muligheden for at komme til at træne meget. Jeg er klar til at gøre en indsats,” siger han, da ergoterapeut Cecilie Folman forklarer, hvordan træningen foregår. Men den 55-årige mand sidder lidt uroligt i stolen. Han er nervøs for, om han kan klare det. 

På fjernsynsskærmen vil opgaverne om lidt tone frem, og Bent skal begynde med at løse dem med bevægelser med sin ’gode’ venstre arm. Henne ved skærmen sidder en lille kasse med en sensor. 

Den kan se Bents bevægelser og give besked til en computer om, hvordan han klarer opgaverne. Det foregår akkurat, som når børn og unge spiller X-box med Kinect derhjemme. Eller næsten. For børnene hopper og springer på stuegulvet, og det skal man ikke som patient med en nylig blodprop. Det nye program til genoptræning efter blodprop i hjernen og hjerneblødning er tilpasset patienternes særlige behov. 

’Det er slet ikke så svært 

Ergoterapeut Cecilie Folman sætter et testprogram i gang. Med det skal hun se, hvad Bent egentlig kan klare, så hun sammen med kolleger efterfølgende kan lave et passende, skræddersyet træningsprogram til Bent. Det får han med hjem sammen med computeren, så han kan træne derhjemme. 

Al træning rapporteres via internettet til ergo- og fysioterapeuter på hospitalet, så de løbende kan justere sværhedsgraden. De sørger for, at Bent bliver udfordret til 80 procent af sin maximale formåen i alle de 16 uger, træningen står på. Sådan kommer han ifølge forskningen hurtigst i form i både hjerne og krop. Nu kommer en kvinde frem på skærmen. 

Hun siger: 

”To figurer er ens. Før den øverste figur ned til den nederste figur.” Bent ser et øjeblik desorienteret ud. Men så får han med sin venstre arm ’fat’ i figuren og trækker den på plads. ”Det er slet ikke så svært,” siger han lettet.

’Jeg synes, det er sjovt’ 

Siden følger regneopgaver og konditionstræning, som går ud på at vifte op og ned med armen. Bent trækker vejret hurtigt, og så kommer der en mere stille opgave, hvor han skal føre hånden op til næsen.
”Jeg føler, at det går lidt bedre med min tale, når jeg kommer i gang med det her,” siger han. Talebesvær kan være én af følgerne af en blodprop i hjernen. 

”Hvor er jeg glad for at deltage. Jeg synes, at det er sjovt,” siger Bent, inden han opløftet triller ud af træningslokalet.

Redaktør