Markant bedre trivsel på psykiatrisk botilbud

​Udviklingsprojekt på botilbuddet Lyngdal for psykisk udviklingshæmmede har resulteret i mindre vold, færre magtanvendelser og bedre trivsel for beboere og personale

​​

På Lyngdal bor 15 personer, som aldersmæssigt er voksne, men som har en psykisk udviklingsalder som to-tre årige. Desuden har nogle beboere psykiatriske diagnoser, som gør dem ekstra udsatte for at ryge i konflikt med omgivelserne.

For få år siden var Lyngdal et råt sted, som i stillingsannoncer krævede ’hår på brystet’ af de ansatte. Men i de seneste tre-fire år er det lykkedes at forandre botilbuddet til et hjem og en arbejdsplads præget af ’hjertelighed’ og få konflikter. 

Forandringen lod sig gøre, fordi der kom en ny leder, som kunne stå i spidsen for en uddannelses- og udviklingsproces, og fordi de fleste medarbejdere var med på at tage på en lærerig rejse. Dem, der ikke var klar, er her ikke mere. 

Sådan kom de i mål

”Jeg startede i 2008, og jeg kunne straks se, at der var meget arbejde i forhold til organisering, ledelse og udvikling af faglighed,” fortæller Lyngdals forstander, Lisbeth Nørgaard, og fortsætter:

”Vi er på ingen måde kommet sovende til resultaterne. Det har ikke været lutter lagkage eller en dans på roser hele​ vejen. Forandringerne er kommet på baggrund af en stor indsats fra alle og har løbende budt på forskellige udfordringer.” 

​Et godt hjem

For at skabe et godt hjem for beboerne, må man først forstå, hvorfor de er, som de er, og reagerer, som de gør. Beboernes hjerner er gennemgribende udviklingsforstyrrede og kan ikke filtrere og sortere de mange indtryk, som vi alle bombarderes med hele tiden. 

På Lyngdal har beboerne brug for en høj grad af forudsigelighed i hverdagen for at klare selv de mindste ting: At børste tænder, at spise eller at tage tøj på. Det kræver hjælp til at løse opgaven trin for trin - som f.eks. at sige: ’Nu skal du op at stå.’ ’Nu skal du gå ud i entréen.’ ’Nu skal du tage din jakke ned fra knagen.’ Samtidig skal der være ro omkring beboerne. Hvis de føler sig pressede, kan de reagere stærkt med vrede, gråd eller ved at gøre skade på sig selv. 

Ingen løftede øjenbryn

Det kræver, at medarbejderne omkring dem hjælper med at organisere hverdagen ned i detaljen, og at de ikke forstyrrer det mindste med de signaler, de sender. En belærende bemærkning, et løftet øjenbryn, en forkert berøring eller et smil, hvor beboeren havde brug for neutralitet - det kan alt sammen være med til at gøre en god dag til en dårlig. 

Når først personalet har lært at forme de rigtige rammer, og når alle følger de detaljerede handleplaner, der er skrevet ned for hver enkelt beboers hverdag, får beboerne til gengæld mulighed for at udvikle sig lige så stille og roligt. Gradvist kan de klare flere gøremål og opleve tilfredsstillelsen ved at være herre i eget hus.

​Krav matcher beboerne

”Vi sikrer, at de krav, der stilles til beboerne, hele tiden matcher de ressourcer, beboeren har. Hver eneste beboer får et skræddersyet tilbud, der tager udgangspunkt i såvel kompetencer som kompetencedeficit (mangel på kompetencer, red.), og personalet søger for, at den pædagogiske indsats kompenserer og støtter, hvor der er behov. Det giver ro og mulighed for at udvikle sig,” siger Lisbeth Nørgaard. 

Konkrete, målbare resultater

Lyngdals resultater er bemærkelsesværdige. I løbet af tre år er antallet af voldsregistreringer faldet med ca. 75 procent. Antallet af magtanvendelser er nede på en tredjedel af det tidligere niveau, og personalets sygefravær er halveret. 

”Nu har vi glade beboere, som kommer meget mere ud end tidligere, og som har mange flere aktiviteter i deres liv. De trives og bliver sjældent frustrerede og slår,” fortæller forstanderen, og fortsætter:

”Nogle har udviklet deres sprog eller har lært at tage bad, andre har magtet at komme på ferie for første gang i deres liv. Det er store fremskridt for den enkelte, og de er kommet som et resultat af bittesmå, systematiske og vedholdende skridt i den rigtige retning.” 

​'Alle kan gøre som vi'

​Hvis Lisbeth Nørgaard skal opsummere budskabet i en enkelt sætning, bliver det:

”Alle kan gøre som vi.” Hun bliver jævnligt kontaktet af kolleger fra hele landet, der gerne vil inspireres. Hun fortæller dem, at der ikke er noget ’hokus-pokus’ over den udvikling, beboere og medarbejdere har været igennem.

Det handler imidlertid om at fastholde en lang, sej og målrettet proces til gavn for beboere, deres pårørende, personalet og samfundet, som dermed tager godt hånd om nogle af de mest sårbare borgere. Lyngdal er et tilbud under Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden, og regionen hjalp udviklingsprojektet fra start med en ekstra bevilling på ca. 400.000 kr. Efterfølgende har Lyngdal klaret udviklingen inden for det almindelige budget.
Redaktør