Ny test hjælper læger med at måle, hvor syg en patient er

​På Hvidovre Hospital gør læger på Akutmedicinsk Modtageafdeling brug af den nye test suPARnostic til at give en indikation af, hvor syg en patient er

​​

Det er midnat, og det meste af byen sover. Men det gør hr. Hansen ikke. Den ældre herre er netop ankommet til Akutmedicinsk Modtageafdeling på Hvidovre Hospital, og han er tydeligvis sløj. Alderen har sat sine spor, og han har svært ved at fortælle lægerne, hvordan han egentlig har det. ​

  • Læs mere om den nye test suPARnostic (pdf, åbner i nyt vindue)
  • Hent faktaark om suPARnostic (pdf, åbner i nyt vindue)

  • Måske fejler han flere ting på én gang, diabetes, for højt blodtryk og lidt hjerteflimmer, og lægerne undersøger ham grundigt. Alligevel er det svært for dem at gennemskue, hvor syg manden egentlig er. Måske har han bare brug for lidt ekstra væske, og så kan han tage hjem igen. Måske er han mere syg og skal blive på hospitalet. I dette tilfælde er hr. Hansen en fiktiv person. 

    Men det dilemma, som historien beskriver, er virkeligt for lægerne på en akutmedicinsk modtageafdeling hver eneste dag over hele verden, fortæller forskningschef Ove Andersen fra Hvidovre Hospital. 

    Hvor syg er patienten egentligt?

    ”Problemet er, at lægerne ikke altid ved, hvor syge patienterne egentlig er. Det kan være svært at kende forskel på de patienter, der har brug for at blive undersøgt grundigere, og dem, som kan sendes hjem,” siger han. 

    Hvor syg er den her patient egentlig? Skal jeg indlægge ham, eller er det bedre, at han kommer hjem igen? Det dilemma står lægerne i en Akutmedicinsk Modtageafdeling med hver eneste dag. På Hvidovre Hospital får de nu hjælp af en ny test, suPARnostic®, som er resultatet af mange års grundforskning og samarbejde med virksomheden ViroGates. 

    Derfor har Akutmedicinsk Modtageafdeling på Hvidovre Hospital nu taget en ny test i brug, suPARnostic®, som bygger på grundforskning på hospitalet, der efterfølgende er udviklet til testprodukter af virksomheden ViroGates. 

    Fordele for patient, hospital og økonomi

    Testen stiller ikke nogen konkret diagnose, men den giver et billede af, hvor syg patienten egentlig er. Det tager to timer, så har lægerne svar på, om patienten har et forhøjet niveau af proteinet suPAR i blodet. Jo højere tal, desto større er graden af sygdom og risikoen for sygdomsforværring. SuPAR-testen bidrager til – sammen med en række andre prøver og undersøgelser – at beslutte, om patienten skal undersøges nærmere eller hjem. 

    ”I dag er der en tilbøjelighed til, at man holder på de patienter, hvor man er i tvivl. Undersøgelser viser, at der indlægges 20 procent for mange,” siger Ove Andersen og påpeger, at en hurtigere afklaring af behovet for indlæggelse ikke kun er en fordel for patienten. Det kan også være en fordel for hospitalet og samfundsøkonomien, at der ikke ligger flere patienter end nødvendigt på hospitalerne.

    Den samfundsøkonomiske effekt af suPAR undersøges nu med finansiering fra ViroGates og Markedsmodningsfonden. 

    Mere lighed i sundhedssystemet​

    Ove Andersen mener, at suPAR-testen er med til at sikre de svage patienter bedre. Dem, som ikke har forudsætninger for at formidle, hvor dårligt de egentlig har det.

    ”SuPAR-testen er neutral i forhold til social baggrund og personlige egenskaber. Her afhænger svaret ikke af, om patienten har de nødvendige ressourcer. SuPAR finder alle, der har en dårlig prognose, som man dermed kan forsøge at rette op på,” siger Ove Andersen. 

    Hvidovre Hospital er det første hospital i verden, der har indført testen i klinisk praksis, og hospitalet er nu ved at gøre sine praktiske erfaringer i anvendelsen. Der skal bl.a. udvikles retningslinjer for, hvad man stiller op med en patient, der har højt suPAR, men hvor lægerne umiddelbart ikke har en konkret idé om diagnosen. 
    Hvilke specialister skal så sættes på ’sagen’?
     ​
    Hospitalet er desuden i gang med at udvikle et samarbejde med kommunerne, hvis hjemmesygepleje tager sig af patienterne, når de er for raske til at være på hospitalet, men kommer hjem med en ikke så god prognose. Hidtil er der indgået samarbejder med Københavns Kommune og Brøndby Kommune. 

    De har til formål at forebygge genindlæggelser af akutte, medicinske patienter over 65 år. Hospitalet giver hjemmesygeplejen besked om, at en patient med forhøjet suPAR nu sendes hjem, og så sørger kommunen for, at patienten allerede dagen efter udskrivelsen får besøg af en sygeplejerske. Hensigten er at sætte ind med forebyggende behandling og muligvis hjælpe patienten til et bedre helbred og mindske risikoen for genindlæggelse.


    Redaktør