Nyt indgreb mod fedme

​Patienter med svær overvægt og type 2-diabetes kan nu få et ’ærme’ indopereret i tarmen. Tarmærmet får patienterne til at tabe sig. Den nye type fedmeoperation er en del af et nyt forskningsprojekt på Gentofte Hospital​​​​​

​​​​​

 ’Ærmet i tarmen’ udføres på patienter med svær overvægt og type 2-diabetes på Gentofte Hospital. Som det første i landet er hospitalet i gang med at undersøge en ny fedmebehandling, den såkaldte EndoBarrier Gastrointestinal Liner. 

Det er en fedme- og diabetesbehandling, der for patienterne formentlig er mere skånsom end de kendte fedmeoperationer, som med uoprettelig kirurgi møblerer om på mavesæk og tarm.

Jan Svensson deltager i et forskningsprojekt, som undersøger, hvad der egentlig sker med kroppen, når de øverste 60 cm af tarmen som følge af ’ærmet’ ikke kan optage næring. Hidtidig forskning har fokuseret på effekten af ’ærmet’, og den er generelt god med vægttab på omkring 10 kg inden for tre måneder. 


Men endnu ved ingen, hvorfor vægttabet kommer, og hvorfor der ses en bedring af langtidsblodsukkeret hos mange med diabetes type 2, som har takket ja til den nye behandling. Det mysterium skal bl.a. blodprøver fra Jan være med til opklare. 

Tabte 10 kg

”Jeg vejede 105 kg, da jeg fik ’ærmet’ i tarmen. Siden tabte jeg mig ca. 10 kg, men nu er vægten steget tre-fire kilo igen,” siger Jan Svensson et halvt år efter, han indledte forsøget.

”Det er OK, for jeg havde ikke forventet at tabe 30 kilo, og jeg kan godt mærke vægttabet på mit tøj. Bukserne er lidt for store, og det er helt perfekt, for som min kone siger, så er det bedre at købe nyt tøj end at veje for meget.” 

Rutinetjek afslørede diabetes

Jan har arbejdet i flyvevåbenet i 30 år, og det var under et rutinemæssigt helbredstjek på arbejdet, han for nogle år siden fandt ud af, at blodsukkeret var konstant for højt. Han havde diabetes type 2, og det var nødvendigt at begynde at tage medicin.

”Jeg ville helst have, at mit langtidsblodsukker kunne falde, så jeg kunne slippe for piller. Lige da jeg havde fået ’ærmet’, blev langtidssukkeret bedre, og så blev jeg sat ned i medicin, men så steg det desværre igen,” fortæller Jan, der stadig håber, at det lykkes ham med en kombination af ’ærmet’, fedtfattig kost og motion at holde sin diabetes stangen. 

’Sundt og raskt og fint’

”Min diabetes optager mig mere end min overvægt. Jeg ved nemlig, hvordan rigtige diabetikere med type 1 har det. Jeg er livsstilsdiabetiker, og det er ikke så slemt. Men jeg skulle nødig hen i den ende, hvor de rigtige diabetikere er,” siger Jan. 

Hans kone har type 1-diabetes, som kræver insulinbehandling hele livet og kan give hjerte-kar-problemer og andre afledte sygdomme. Ægteparret går ture sammen, og Jan går til gymnastik og vandgymnastik. Men slankekure har han aldrig brudt sig om, og så længe han er med i forskningsprojektet, slipper han for dem. For sådan er designet af forsøget. Forskerne bag vil undersøge, hvad der sker med kroppen alene på grund af ’ærmet’ i tarmen.

 ”Jeg har det jo også sundt og godt, så jeg er glad for at være med i projektet,” siger Jan Svensson.

Det går forskningen ud på 
Reelt er der ingen, der ved, hvorfor ’ærmet’ virker på mange patienter og giver mindre appetit, vægttab og bedre regulering af type 2-diabetes. Men lægerne Ulrich Rohde og Filip Krag Knop fra Diabetologisk Forskningsenhed på Gentofte Hospital har en hypotese: 

”’Ærmet’ forhindrer optagelse af næring på de første 60 cm tarm, og vi har en hypotese om, at når vi sender hele måltidet længere ned, så betyder det en øget produktion af tarmhormonet GLP-1. Det er et hormon, som hovedsageligt produceres et stykke nede i tarmen, og som er centralt for regulering af både blodsukker og appetit,” siger Ulrich Rohde, der er ph.d.-studerende på forskningsprojektet, som undersøger den nye fedme- og diabetesbehandling. 

Følger 24 patienter i et år

Altså kan det være, at ’ærmet’ virker, fordi tarmen producerer mere hormon, og det gør patienten mindre sulten og nedsætter mængden af sukker i blodet. I forskningsprojektet følger Ulrich Rohde 24 patienter nøje fra før indgrebet og indtil ét år efter. Han ser på hormonændringer, ændringer af galdeblæretømning, mavesæktømning, appetitændringer, vægt, stofskifte og energiindtag. 

Ud over at være til gavn for patienterne, kan den nye behandling vise sig at være en økonomisk gevinst for samfundet. Det er nemlig et billigere og mindre risikabelt indgreb end de kendte fedmebehandlinger, gastric bypass-operationer.


​​

Redaktør