Psykiatriske patienter hjælpes godt på vej med intensiv opfølgning

​Et forsknings- og udviklingsprojekt på Psykiatrisk Center Ballerup viser, at psykiatriske patienter klarer sig bedre, når de tilbydes samtaler og anden intensiv opfølgning umiddelbart efter udskrivelsen

​​​

Henrik Aagaard røg i sommeren 2013 ned i et sort hul og blev indlagt på Psykiatrisk Center Ballerup. Da han ti dage seneres skulle udskrives, fik han at vide, at personalet ikke havde tænkt sig at slippe ham dér, sådan som det ofte sker. Personalet ville gerne bakke ham intensivt op i de næste syv uger. 

”De udskrev mig, men de slap mig ikke. Jeg kunne hele tiden få kontakt med dem, og det kunne min kone også. Så på den måde var jeg fuld af fortrøstning ved at komme hjem. Men jeg var bange for min fremtid. Jeg tænkte: ’hvad helvede var det, der var sket for mig.’ For det var noget forfærdeligt noget, at jeg pludselig var blevet syg efter mange gode år,” fortæller Henrik Aagaard, der i dag har det godt. 

​Druknede selvmordstanker i alkohol

Da han blev indlagt, havde han selvmordstanker, som han forsøgte at drukne i alkohol, og det var ikke første gang, han prøvede det. I midten af 1990erne havde Henrik et lignende sammenbrud. Dengang blev han udskrevet fra hospitalet til absolut ingen opfølgning.

”Dengang var der slet ikke noget hjælp. Det var bare ud til hverdagen igen efter seks uger på hospitalet – heraf nogle på den lukkede afdeling. Jeg måtte klare mig selv,” mindes han og foretrækker klart det sikkerhedsnet, som blev foldet ud under ham efter opholdet på Psykiatrisk Center Ballerup. Den intensive opfølgning i Ballerup er resultatet af et udviklings- og forskningsprojekt, som blev gennemført fra 2010-2012. 

​Færre bliver genindlagt 

Projektet har dokumentet, at det i høj grad batter noget for både patienter og hospital, at hospitalet ikke bare siger farvel og tak: Patienterne klarer sig bedre, og hospitalet sparer penge, fordi intensiv opfølgning fører til færre og kortere genindlæggelser. Derfor er syv ugers intensiv opfølgning nu blevet et gængs tilbud til alle ikke-psykotiske patienter, der udskrives fra Psykiatrisk Center Ballerup. 

Tilbuddet gives bl.a. til patienter med depression, stress og personlighedsforstyrrelser, og det begynder med en samtale allerede første hverdag efter udskrivelsen. 

​Intensivt forløb med samtaleterapi

Så hurtig opfølgning er ikke almindelig i Danmark. Ofte udskrives patienter med en henvisning til egen læge, psykiater eller et psykiatrisk forløb på et hospital. Men der kan gå uger, før behandlingen følges op.

Forskningsoverlæge Sidse Arnfred stod i spidsen for de tværfaglige personalegrupper, der udformede og gennemførte de nye, intensive forløb: ”Vi havde alle en fornemmelse af, at ’det her, det er godt’. Et intensivt, opfølgende forløb med samtaleterapi ville være noget, der fungerede. Så vi var klar til at give den en skalle,” fortæller hun. 

​Forskningen viste vejen 

Udviklingen blev indledt med en gennemgang af den videnskabelige litteratur om, hvordan man bedst hjælper psykiatriske patienter på vej. Her var svaret klart: Patienterne skal undgå at stå i et behandlingsmæssigt tomrum umiddelbart efter udskrivelsen. De skal tilbydes samtaleterapi to gange om ugen, gerne 18 gange i alt. 

Det blev afsæt for det tilbud, som kom til at gælde på Psykiatrisk Center Ballerup: 

• Seks individuelle samtaler med kognitiv adfærdsterapi, der indledes dagen efter udskrivelsen sammen med en læge, en sygeplejerske og evt. pårørende. Derefter varetager specialuddannede sygeplejersker som hovedregel terapien 
• Otte gange gruppeterapi 
• En altid åben telefon – om dagen til den sygeplejerske, der varetager terapien. Aften og nat til akutmodtagelsen
• Motion – adgang til at benytte fysioterapien på hospitalet. 
• Inddragelse af pårørende, der efter aftale med patienten bliver tilbudt rådgivning og kan kontaktes, hvis patienten f.eks. ikke dukker op til samtaler.

Skarpt fokus på sikkerheden 

Projektet blev gennemført sideløbende med, at en sengeafdeling blev nedlagt på Psykiatrisk Center Ballerup. Derfor var der et reelt behov for at kunne udskrive patienterne så hurtigt som muligt og forebygge genindlæggelser.

Centret var altså under et vist pres for at udvikle et opfølgende, ambulant tilbud, som virkede, og som under ingen omstændigheder lod sårbare og ofte selvmordstruede patienter i stikken. 

”Vi havde stærkt fokus på sikkerhed og kvalitet. Det vigtigste umiddelbart efter udskrivelsen er at sørge for at holde patienterne i live. Det er i de første to uger efter indlæggelsen, der er størst risiko for selvmord, og derfor var det ikke til forhandling med patienten, at der i hvert faldved den første samtale skulle spørges grundigt ind til selvmordstanker og anden selvskadelig adfærd,” siger Sidse Arnfred. 

I personalegruppen og ledelsen var det samtidig ikke til forhandling, at man pinedød skulle holde, hvad man lovede patienterne – travlhed eller ej. 

Nyskabelse: Plads i kalenderen

Det var helt afgørende for, at patienter og pårørende kunne føle sig trygge. Derfor er der blevet brugt en del krudt på at få plads i kalendere og ændre på sædvaner for, hvordan et hospital ’kører’.

”Det var i virkeligheden den største nyskabelse, at vi udviklede logistikken, så vi i dag kan sikre patienten et intensivt forløb, der begynder dagen efter udskrivelsen, dvs. med 24 timers varsel,” siger Sidse Arnfred. For patienten Henrik Aagaard var det den helt rigtige måde at blive udskrevet på. 

Han var tryg ved, at der altid var nogen, han kunne ringe til, og i terapien fik han en kæmpe aha-oplevelse, da han forstod, at han selv og hospitalet i fællesskab havde gode muligheder for at holde ham på ret køl. 

”For mit vedkommende var terapien vendepunktet. I terapien får du virkelig lagt dine løsninger op og forstår, at der er en løsning på næsten alting. Du ser det sort på hvidt sammen med terapeuten, og du hører det fra de andre patienter i gruppeterapien. Så jeg fik lært at passe på mig selv og fandt ud af, hvordan jeg kunne komme til at fungere bedre,” siger Henrik Aagaard. 

Metoden spreder sig 

Resultaterne på Psykiatrisk Center Ballerup har vakt opsigt på andre psykiatriske afdelinger i landet, og Sidse Arnfred og kollegerne håber at bidrage til, at metoden breder sig. 

”Vores patienter risikerer ikke at falde ned i et hul efter udskrivelsen, og det har inspireret andre psykiatriske afdelinger, som viser interesse for vores måde at arbejde på. Men mange steder er det vanskeligt at etablere et lignende, intensivt tilbud, fordi der mangler penge til at sætte det i gang. Hos os havde vi pengene, fordi ledelsen havde besluttet at lukke et sengeafsnit, og det frigav penge til at udvikle noget nyt,” siger Sidse Arnfred.


Redaktør